Den svenske duo Ecovillage, der består af Emil Holmström og Peter Wikström, har på sit nye album hentet forstærkning fra Danmark. Keith Canisius, kendt som sig selv og Rumskib, og Jonas Munk, kendt som Manual og medlem af Causa Sui, lægger nemlig guitarflader til flere numre. Ecovillage debuterede i 2009 med albummet Phoenix Asteroid, hvor Jonas Munk også medvirkede, og With Fragile Wings We Reach The Sun er således bandets andet udspil.
Duoen selv nævner kunstnere som Brian Eno, Cocteau Twins, Röyksopp og Beach House som inspiration. Det må betegnes som meget bredt, og det er nok mest det æteriske lydbillede fra Cocteau Twins, som i høj grad trækkes på. Men der er også inspiration fra britpoppen som f.eks. The Charlatans (åbneren ”Save Me”) og mere elektroniske shoegazere som Ulrich Schnauss. Hør bare lyden af det rullende tog på ”A New World”, som nærmest er Schnauss’ signaturbeat. Det findes i flere afskygninger på albummet.
Albummet har en umiskendelig tone af sommer med sine glimtende guitarer og vidtfavnende lyd til himlen. Det er vældigt luftige vokaler, de to herrer lægger for dagen, og hverken Holmström eller Wikström er særligt habile sangere, men det passer godt til den dovne, tilbagelænede stemning på albummet.
På to numre lægger danske Stine Grove vokal til. Hun er mest kendt fra sine samarbejder med Tiësto og Above & Beyond, som nok kan siges at være musik i et lidt andet tempo end Ecovillage. ”Summer Of Love” bliver nu lidt for loungelækkert, mens ”Before We Knew The Cross” mere er i albummets tone, selvom det næsten er lidt for happy-go-lucky.
Ecovillage afbalancerer heldigvis de højtsvævende, vokalbårne numre med små mellemstykker som ”Blue Guitar”, ”Telepathy” og ”Waiting For A Better Day”, så albummet ikke kammer over. Ved nærmere lytning kan numrene minde lidt for meget om hinanden, og det langsomme, strygerbaserede nummer ”The Gospel Of Luke” ødelægger lidt fremdriften mod slutningen – primært pga. sin længde. Ecovillages album skal derfor høres for numre som ”Save Me”, ”Limerence” og ”Sunlight Of Bygone Days”, hvor musikken rammer plet med sommerens ubekymrede stemning tilsat den snert af mol og forfald, som gør det interessant og udholdeligt at lytte til.
