Captain Murphy: Duality

Captain Murphy dukkede først op i sommer som en del af den bindegale, men musikglade tegneseriekanal Adult Swims “2012 Adult Swim Singles Program”, hvor Flying Lotus bidrog med nummeret “Between Friends”. Omtalen af nummeret gik først og fremmest på Odd Futures Earl Sweatshirts gæsteoptræden, som var en af hans første efter at være genindtrådt på musikscenen. Der gik dog ikke længe inden den anden gæst, en Captain Murphy, blev diskuteret vidt og bredt. Stemmen var digitalt efterbearbejdet, så det ikke var til at høre, hvem der rappede. Mange gættede dog på, at det var et nyt alias for et af de andre Odd Future-medlemmer, Tyler, the Creator, pga. den dybe stemme og brugen af bandeord, mens andre foreslog, at det måske var et rap-alias for Flying Lotus. Hypen blev større med de efterfølgende Youtube-singler, med tilhørende syrevideo, “Mighty Morphin Foreskin”, “The Ritual”, “Shake Weight” og “The Killing Joke”.

I udgangen af november, efter at omtalen var dalet en smule, blev der pludselig uploadet en 35 minutter lang video på en ny hjemmeside. Videoen indeholdt, ud over en lang række klip fra porno og gamle scifi-film, hvad der skulle vise sig at være Captain Murphys mixtape, Duality. Gættelegen blev intensiveret, og alt fra Jay Electronica, MF Doom, Madlib, Schoolboy Q og igen Tyler, the Creator blev nævnt, men efter en koncert på nylegendariske Low End Theory blev det afsløret, at Captain Murphy var Flying Lotus rappende i guldkappe. Det har hele tiden givet mest mening, at Flying Lotus skulle være bagmanden, men mange mente, at Captain Murphy simpelthen var for god en rapper, til at det kunne være en producer, der “legede rapper”. Af samme årsag er der stadig rygter om, at en hel række rappere til sammen er Captain Murphy. Spændingen om rapperens identitet skabte masser af omtale, men selve mixtapet er heldigvis hypen værd.

Captain Murphy, som altså sandsynligvis er Flying Lotus, er bestemt en interessant rapper, og man kan undre sig over, at han har rappet noget før. Teksterne er humoristiske og opfindsomme som f.eks. på “Might Morphin Foreskin: »I’m like periwinkle Blue Manzee, like who the fuck is you, man / I’m like Ken – I punch you Shoryuken or Hadouken / Fahrvergnügen, far from human, take your pick of pickled sticks / I’ll send your chick these naked pics, to make her dream of nigger dicks.«
De fleste rim er som disse, fyldt med blær baseret på obskure referencer til gamle videospil og tegneserier, men det, der gør det til noget særligt, er flowet. En stor del af konspirationsteorierne gik også på, at én rapper ikke kunne skifte sit flow så radikalt fra nummer til nummer, så derfor måtte der være flere rappere under samme alias. Tanken er ikke uforståelig, for skiftet fra det snøvlende “Gloe” til dobbelttempo-ekstravaganza i “Drive Thru” viser en stor alsidighed, som er en af projektets helt store styrker.

Lyden er Flying Lotus tilsat mere hiphop og et højt antal syrede popkulturelle samples om kultritualer. Stilen minder om Madlib, der da også har haft en hånd med på nummeret “Children of the Atom”. Der er både enkelte mere hektiske beats som “El Lopo” og “Drive Thru”, men de fleste er skæv, tilbagelænet samplebaseret hiphop i en stil, der høres for sjældent. Særligt beatsene på “The Killing Joke” og “Jalapenos” viser alsidighed og friskhed i et år, hvor hiphop har været domineret af enslydende trap-beats. Stones Throw-kunstnerne Madlib og Jeremiah Jae samt Teebs og Samiyam fra FlyLos eget label, Brainfeeder, har hjulpet med at skabe en lyd, der er sammenhængende, men ustyrlig og ambitiøs på samme tid.

Med Duality viser Flying Lotus en ny side af sig selv. Mens hans elektroniske udgivelse fra 2012 manglede fokus, viser der sig en vildskab og en masse nye idéer i dette projekt. Om det er sådan, titlen skal forstås – netop dualismen mellem ham som producer og rapper, som electronica- og hiphop-kunstner – kan jeg ikke sige, men han har ramt noget rigtigt.

2012 var på mange punkter et godt år for hiphop, men med dette mixtape blev det lige endnu bedre. Min største anke mod projektet er dets mixtape-stil, sammenkastet og lettere tilfældigt. Det føles som en smagsprøve på noget større, men tager man projektets natur in mente, kan man frygte, at det er en engangsforestilling. Denne forestilling kan dog stærkt anbefales, og har man tid og tålmodighed, bør man se den med utrolig NSFW video til. Det gør oplevelsen endnu mere syret og ustyrlig.