Slowolf med apokalyptisk ansigtsmaling
Asingh har efterhånden haft et par hits på P3 – senest med den Uundgåelige “See U In My Dreams”, der i dén grad også får publikum med live. Slowolf selv har også fået en del omtale på diverse blogs og også i Guardian, der via et blognetværk i maj valgte ovenstående hit som den bedste, nye musik i Danmark.
Før de fem beskidte – eller nej, malede – musikere besætter scenen med lyden af Slowolf, lyder netop en nedpitchet gentagelse af bandets navn. Den mørke »slowolf«-messen er sammen med distortion og simple trommemaskinebeats med til at forme det hjørne, der rent musikalsk udgør Slowolfs uhyggelige og dommedagsagtige rungen. Det er imidlertid et af de mindst vellykkede hjørner og fremstår på Pavilion næsten en anelse fjollet. Derimod er de poppede og dansable melodier langt mere smittende og får det ellers lidt tilbageholdende publikum (fraset de forreste rækker) med. Slowolf har vist deres eget fanslæng med, og de hopper gladeligt med på det, de får præsenteret. Også, når Asingh bl.a. beder alle om at klappe med, »fordi det ville være optur,« inden et nummer starter
En luftighed i synthen sammenholdt med Asinghs (ikke altid helt vellykkede) falsetsang kan give reminiscenser til også populære Sleep Party People, og som modvægt til det luftige ligger der ofte en maskinel og massiv støjmur under. Som de søvnige kaniner i Sleep Party People gøres der en del ud af det visuelle udtryk i Slowolf. Ikke bare i videoer osv., men også live, hvor alle fem musikere enten har bar overkrop og/eller har smurt sort maling, olie eller lignende på krop og ansigt. Som skulle de i krig eller netop var tilbagevendt fra én.
Musikalsk bestod krigen i at orientere sig i den genreblanding, der kendetegner Slowolf. Hos nogle bands kan anvendelsen af en multifacetteret genrepalet resultere i nyskabelse og fascination. Det sker ikke hos Slowolf, der ellers gladeligt lader hiphopbeats, mørk electronica, falsetsang, guitarsmadder, discorytmer, tamagotchi-keys, gothskrig og -rungen og popmelodier forene sig. Det virker til tider forceret, selvom man forstår kontrasteringerne og den lydlige diversitet ud fra et rationelt synspunkt. Det efterlader imidlertid ikke lytteren fanget eller fastholdt rent musikalsk, og på trods af et stadig voksende publikum i Pavilion-teltet, kunne man have været fristet til at forlade scenariet og finde på noget andet onsdag aften.
