Foto: René Roslev
Det var et noget indadvendt og tavst band, der uden et ord lagde ud med den nyeste single “Anchor”, hvor Fanney Ósk Thorisdóttirs smukke vokal desværre fremstod en tand for lavt mixet i forhold til de slæbende beats. En skam, da Thorisdóttir er en fremragende sangerinde, hvis stemme heldigvis fik lov til at skære igennem senere. Kúra dyrker kontrasterne – det organiske blandet med det elektroniske for eksempel – i deres nordiske lyd, og et af deres stærkeste kort er netop den englelette vokal over for den dysterhed, musikken fremmaner. På scenen er Thorisdóttir da også den naturlige frontfigur, der drømmende vugger af sted med lige dele styrke og feminin uskyld.
Selvom Kúras sfæriske lydlandskaber gjorde sig godt til den truende åbne himmel, var det, som om bandet var en smule fejlplaceret på det, der skal fungere som den nye klubscene. Det var tydeligst i koncertens første halvdel, hvor de mere lavmælte melankolske numre dominerede. Her savnede jeg Pavilion Junior-teltets intimitet, der bedre ville kunne have fastholdt det noget distraherede publikums opmærksomhed. Flertallet var tydeligvis kommet for at clubbe, og den højlydte snak blev heldigvis gradvist erstattet af en mere nærværende opførsel, efterhånden som bandet skruede mere og mere op for den tunge bas og de dub- og triphopinspirerede beats, der kendetegner lyden på debutalbummet Halfway to the Moon.
Måske var det publikums stigende engagement, der fik bandet til at løsne op undervejs. I hvert fald virkede de betydeligt mere afslappede og veltilpasse, som koncerten skred frem. Da de nåede til pophittet “Follow Your Heart”, havde de for alvor spillet sig varme, og den noget banale tekst, som alle kan synge med på, var en populær om end noget langtrukken afrunder, der også fik godt gang i publikum.
Havde Kúra spillet hele sættet med de sidste minutters energi og nærvær, var karakteren røget højere op, men det har vi forhåbentligt til gode til en anden gang. For som debutalbummet antyder, er der potentiale til noget rigtig godt.
