Samplebaseret musik kan være svær at få ud over scenekanten. Det er imponerende, at én person bag en pult kan skabe lyd nok for et helt band. Imponerende, men ofte kedeligt at se på. Lur mig, om ikke canadiske Purity Ring har det på samme måde.
Pitchfork-scenen var under koncerten et farvestrålende skue. Beatskaber Corin Roddick var at finde bag et bord fyldt med, hvad der lignede små opadvendte IKEA-rislamper, som lyste op, når de blev ramt. Bag sangerinde Megan James var der et stort tredelt gardin, og på hendes venstre side hang en stortromme ned fra loftet. Det føltes som at kigge ind i en særegen, musikalsk dagligstue.
James og Roddick er taget tilbage til future pop med sangene fra det kommende debutalbum, Shrines. James synger på sensuel lillepigevis henover sommervarme synthmelodier, mens Roddick på trancemanér sampler melodistumper, synthtoner og vokalbidder ved at give lamperne en række hurtige gok.
Det var ærgerligt at koncerten ikke lå senere i programmet, for Purity Rings show og musik var som skabt til at føre varme ind i den mørkeste nat. Under “Lofticries” gav James den som sirene med dertilhørende lokkelys i hånden. Roddicks samplespil på “Obedear” kunne have fået scenen til at ligne et bed af fluorescerende svampe. Her i den tidlige aftens sollys blev det dog kun til antydninger af den effekt, duoen gik efter. Det lykkedes til gengæld at give samplemusikken en fysisk form gennem lampernes pulseren, Roddicks sikre klasken af hænder mod drumpads og de tordenbrag, James slog mod den frithængende stortromme – når hun da ikke lige var optaget af at løfte op i skørterne.
Selv uden den opfindsomme opstilling ville duoens blanding af skælmsk synthpop, de hiphop-inspirerede beat og den witchhouse-fjerne vokal have stået stærkt. Det var ikke just te, der blev budt på i Purity Rings dagligstue, men derimod stærkere sager, der havde potentiale til at sætte en nattefest igang.
