Nyheder

Kúra udsender debutalbum

Den dansk-islandske elektroniske trio er snart ude med deres første fuldlængdealbum Halfway to the Moon.

Den dansk-islandske trio Kúra er ude med deres debutalbum Halfway to the Moon den 30. april. Trioen består af den islandske sangerinde Fanney Ósk Thórisdóttir og de to danske producere Rasmus Liebst og Brynjar Bjarnfoss. Gruppen har længe ligget og luret i undergrundsmiljøet, hvor særligt singlen “Gógó” fra ep’en Multicolor fra 2010 skabte stor opmærksomhed. Siden turnerede Kúra rundt med Stella Polaris på deres sommerturné i 2011. Nu er gruppen af flere anmeldere spået et gennembrud i 2012 og er altså klar med deres første album.

Kúra leverer en drømmende electronica skabt med både rock- og dub-elementer. Komponeringen er gennemtænkt, og det melodiske univers tager os på rejse i noget, der ligner islandsk natur influeret af let melankoli og elektroniske lyspunkter. I anledning af deres albumudgivelse tager Kúra på danmarksturné og er også aktuelle på dette års Roskilde Festival. Du kan allerede opleve Kúra til deres albumrealease på Rust den 27. april.

Leave a Reply