Mindre end to år er gået, siden Mike Hadreas sidst bød indenfor i sin dunkle dagligstue med debuten Learning. Da var væggene tapetseret med dystre og smertende nuancer bag mørke gardiner. Det er de sådan set stadigvæk. Enkelte solstrejf smyger sig dog nu dovent ind under gardinets kant og prikker til stemningen på opfølgeren Put Your Back N 2 It. Den 28-årige amerikaner, der går under kunstnernavnet Perfume Genius, har rullet det uldne og knitrende lydtæppe sammen, der lå som et slidt lydunivers hen over udspillet fra 2010. Ellers er der ikke flyttet synderligt rundt på inventaret. Portrætmalerierne af hans musikalske slægtninge Antony Hegarty og Elliott Smith hænger stadig på væggen og kaster skygger.
Det skrøbelige, minimalistiske og klaverbårne lo-fi-univers er blevet blankpoleret med en renere og bedre finish. Det giver de enkelte sange en anden autenticitet og forstærker teksternes indhold og udtryk uden den perifere støj, der ellers var en af forgængerens styrker.
Tekstmæssigt er døren åbnet op ind til et særegent sind. Et sted, hvor ensomheden og kulden indimellem fylder rummet helt op. Temaerne kredser bl.a. om stoffer, homoseksualitet, frygt og foragt. Et autentisk soundtrack til en film, hvor Mike Hadreas, der selv er homoseksuel, for det meste spiller hovedrollen.
I “17”, der efter hans eget udsagn er et selvmordsbrev, reflekterer han over mindreværdskomplekser over sin egen krop. “Take Me Home” handler om prostitution og frygten for at være alene. Den storladne intro sparker et af albummets bedste numre i gang. Her komplementerer instrumenteringen og vokalen hinanden på bedste vis og resulterer i et af albummets allerstærkeste numre.
Mike Hadreas lægger ikke skjul på sin egen seksualitet. I “All Waters” er han hudløst ærlig. Her frustreres han over f.eks. ikke altid at kunne gå hånd i hånd gennem byens gader med den, han elsker uden at være flov. I den afdæmpede og nærmest mediterende “Put Your Back N 2 It” bliver der lukket helt op for romantikken med en decideret kærlighedserklæring til kæresten.
Til trods for den dystre titel “Dark Parts” er der her blevet plads til en hyldest af moderen og tak for det. Et sandt lyspunkt, der taktfast marcherer gennem mørket med keltiske undertoner.
”Hood” er førstesinglen, og det er her, nye lyttere vil have nemmest ved at blive lukket ind. Et nummer med tempo og percussion, som man får lyst til at høre igen. Nummeret varer da også kun to minutter, hvilket desværre er for lidt.
Faktisk er over halvdelen af albummets 12 sange under tre minutter, hvilket smelter nogle af dem for hurtigt sammen og gør det en anelse svært at adskille. En anelse paradoksalt, at der i nogle af de mest storladne numre, der klæder Mike Hadreas bedst, er sparet på længden. Det er dog kun småridser i lakken, langtfra buler.
Det kræver sit at sætte musik og tekst til mere eller mindre tabubelagte emner på så ærlig vis. Den yderst skrøbelige og sårbare frontmand har til forskel fra før tilegnet sig en frelsende egenskab, der har åbnet hans person og musik endnu mere op. Det føles mere universelt. Det er ikke længere en uddrivelse af dæmoner, der kun foregår i hans eget sind. Sangene slipper nu også ud af dagligstuen, i takt med at solstrejfene langsomt stiller sig i kø uden for vinduet.
Mon ikke Mike Hadreas snart tør trække de mørke gardiner helt fra? Modet stråler i hvert fald ud af ham.
Lyt til “All Waters”:
[audio:http://www.matadorrecords.com/mpeg/perfume_genius/perfume_genius_dark_parts.mp3]
Lyt til “Hood”:
[audio:http://www.matadorrecords.com/mpeg/perfume_genius/perfume_genius_hood.mp3]
