Nyheder

The Roots spiller på Roskilde Festival

Rødderne i The Roots skal på festival til sommer.
Skrevet af Signe Palsøe

Roskilde Festival har netop afsløret, at The Roots og Jonathan Johansson giver koncert på sommerens festival.

Rødderne i The Roots skal på festival til sommer.

For en præcis en uge siden afslørede Roskilde Festival, at The Cure ville lægge vejen forbi Dyrskuepladsen til sommer. I den forbindelse konstaterede vi, at der ikke havde været langt mellem Undertoner-snapsene i festivalens offentliggørelser, og nu ser det ud til, at vi må til flasken igen. Roskilde Festival har nemlig netop løftet sløret for, at The Roots giver koncert på den kommende festival.

Hiphop-vetaranerne slap i slutningen af sidste år deres 14. albumudspil, Undun, som af Undertoners Rasmus Riiskjær blev kaldt for intet mindre en et hiphop-mesterværk – og efter sigende et af gruppens mest eftertænksomme og modne udspil. Griber amerikanerne både dybt i de musikalske lommer og hiver beats og toner med fra den nye plade, kan vi altså forvente os en forrygende hiphop-kollage.

Festivalen har desuden meldt ud, at også Jonathan Johansson kommer forbi med sine 80’er-klingende, melankolske og umådeligt svenskerpoppede sange. Således er der med denne onsdags afsløringer over hele linjen lagt op til popfest af mere eller mindre sprudlende karakter.

Leave a Reply