Det er efterhånden længe siden, man har set noget til danske Larsen and Furious Jane på landets koncertsteder. For første gang i tre år drager den anmelderroste gruppe nu ud på de danske landeveje og giver sig dermed i kast med en mindre forårsturné.
Efter sigende vil de kommende koncerter primært indeholde numre fra bandets seneste udgivelse Dolly fra i fjor, men man må håbe, at der også bliver presset andre numre ind fra Larsen and Furious Janes efterhånden ti år lange karriere.
Tjek nedenfor, om Larsen and Furious Jane kommer forbi dit kvarter i løbet af foråret:
31/3: Odense (Leaves Festival)
13/4: Aarhus (Radar)
14/4: Horsens (Kulisselageret)
20/4: Esbjerg (Tobakken)
21/4: Aalborg (Studenterhuset)
28/4: København (Stengade)