Nyheder

PJ Harvey-videoer udgives

Var du (også) temmelig begejstret for dette års udspil fra engelske PJ Harvey, Let England Shake, er der her et forslag til juleønskesedlen.

PJ Harvey udgiver dvd med 12 smukke videoer til sit seneste album.

Var du (også) temmelig begejstret for dette års udspil fra engelske PJ Harvey, Let England Shake, er der her et forslag til juleønskesedlen. Den 13. december udgiver sangerindens pladeselskab, Island Records, nemlig hele albummet på DVD med musikvideoer til samtlige numre. Det kan man læse på Harveys facebookside. Videoerne er lavet af krigsfotografen Seamus Murphy, der rejste hele landet rundt for at skabe den helt rigtige visuelle oplevelse til sangene. De kan både stå for sig selv som individuelle værker eller som en større samling.

Hardcore Harvey-fans har måsket allerede set nogle af videoerne, der tidligere kunne streames gratis via sangerindens officielle hjemmeside, men nu kan de altså købes under titlen Let England Shake: 12 Short Films by Seamus Murphy.

Du kan få en smagsprøve på herligheden med videoen til nummeret “The Glorious Land” lige her.

Leave a Reply