Under overskriften ‘Voices, Noises & Choices’ er den københavnske musikfestival Wundergrund for sjette år i træk klar med et program, som bygger på både nye og velkendte eksperimenterende artister.
Wundergrund byder fra 21. oktober til 5. november på over 30 arrangementer fra danske og udenlandske kunstnere, som bevæger sig inden for de brede rammer af både støj og mangfoldig elektronik, lydkunst, pop og stærke stemmer. Det vil blandt andet være muligt at opleve:
Diamanda Galás // Attila // Maja Ratjke // Valby Vokalgruppe // Felix Kubin // Toke Tietze & skammens vogn // Hannah Schneider // Lasse Marhaug // August Rosenbaum // DYGONG // Jeppe Just // Lone Hørslev // David Moss // Phil Niblock // Tobias Kirstein // Kresten Osgood //
Festivalen finder primært sted på forskellige scener i København, men som noget nyt i år udvider festivalen også deres territorium til Albertslund, Gentofte og Helsingør.
Se hele programmet på Wundergrunds hjemmeside.