Da Anders Lauge Meldgaards projekt Frisk Frugt torsdag åbnede Roskilde Festivals nye intimscene, Gloria, virkede det på én gang som en foreløbig kulmination på musikerkollektivet Yoyooyoys jagt på indbegrebet af musikalsk vitalitet og som en sejr for idéen om at have en intimscene på festivalen. Da Valby Vokalgruppe – anført af Meldgaards bandkollega fra Kirsten Ketsjer, Anja Jacobsen – et døgn senere spillede samme sted, var oplevelsen den stik modsatte.
Inden koncerten snublede konferencieren grundigt i ordene ‘avantgardekormusik’ og ‘mikrotonalitet’, og ret meget bedre blev det ikke af, at Jacobsen og hendes tre medvokalister kom på scenen. Deres komplekse vokaleksperimenter dirrede fra start i et højt toneleje, hvor små forskydninger konstant skabte nye og atter nye mønstre. Tror jeg. Det var nemlig yderst vanskeligt at høre detaljerne i de diskante vokallinjer, mens rytmebunden fra Raveonettes-koncerten på Orange gik ganske flot igennem.
Kvartetten supplerede af og til sine korte numre med naivistiske synthforløb, raslende percussion og skramlede trommemaskineprogrammeringer. Når der således kom en slags skrabet electropuls under de abrupte skalaer, begyndte der at være så tilpas meget form og retning, at musikken blev til mere end småskingre, svært hørbare eksperimenter.
Det blev dog aldrig til meget mere end tilløb – fraregnet “Manamana” fra De syv mundes fest, hvor der var så stor tonal afstand mellem de fires vokalmønstre, at de rytmiske forskydninger trådte klart frem og nærmest blev dansable. Snart sagt resten af de lige godt 30 minutters koncert blev kværnet omkuld af Raveonettes og den øvrige larm omkring Gloria. I forvejen kræver Valby Vokalgruppes musik betydelig opmærksomhed, hvis man vil fange de minutiøse detaljer. Dem var der ganske sikkert også masser af denne fredag eftermiddag, men det var svært at samle sig om andet end at stå og spekulere over, hvordan festivalarrangørerne havde forestillet sig, at avantgardekormusik og mikrotonalitet skulle kunne fungere i en lade med store åbninger til alle sider.
Det er godt, at festivalen på ny har fået en intimscene, men den er langtfra velfungerende, og det blev Valby Vokalgruppe-koncerten desværre det tydeligste af en række eksempler på.