Next Life leverede en urimelig kort og uengagerende omgang Gameboy-metal.
Som fan af både metal og videospil virkede Next Life som det helt rigtige band at afslutte min efterhånden lange fredag på festivalpladsen med. Det skulle vise sig langtfra at blive sandheden.
Det lovede ellers godt: Væk var trommemaskinen, som der var blevet reklameret med på forhånd, og ind var kommet en levende en af slagsen i form af Anders Hangård til at akkompagnere Hai Nguyen Dinh og Tormod Christensen. Og når energiniveauet, i hvert fald fra Nguyens side, fra start var skruet op til, hvad man kunne forvente af både norsk metal og asiatiske musik, så var stilen ligesom lagt.
Desværre for mig og resten af det halvfyldte Gloria-telt, så blev det hele en ensporet affære, hvor de gennemsnitligt tre minutter lange numre nærmere fungerede som et hint til publikum om at forlade den nu snart musiktomme festivalplads end som en decideret festivaloplevelse at gå tilfreds hjem på. Alle tre bandmedlemmer virkede overbevisende i deres respektive fag – og det fortjener de klart ros for, men sammen bidrog de udelukkende med det ene enerverende fusionsmetalstøjhelvede efter det andet. Og når lysteknikerne samtidig tog sig en gedigen offday, hvilket resulterede i manglende visuals gennem den sidste halvdel af den ultrakorte koncert, så var der heller ikke særlig meget mere at komme efter.
Jovist, det er da et morsomt eksperiment, det med at blande videospilsynth og metal, men når bandet på en ufattelig kort koncerttid, der talte en halv time, kun kunne formå at få et sporadisk antal publikummer op i samme gear som sig selv, så begyndte man at spekulere på, om det i forvejen kritiserede koncertprogram kunne have sparet sig Next Life.
Umiddelbart er det eneste passende at afslutte med en udvandet videospilskliché: Fatality (og så hjalp det heller ikke, at jeg undervejs i koncerten fik sparket et guitarstativ i ansigtet).
Om ovenstående anmelder bare var til en anden koncert end mig, eller om han ganske enkelt formåede at overhøre de ellers temmelig tydelige beskeder fra Roskilde Festivals side, ved jeg ikke, men jeg synes, det er på sin plads at få fakta på plads, så denne anmeldelse ikke kommer til at stå som beskrivelse af koncertens faktiske hændelsesforløb.
Next Life koncerten blev desværre afbrudt før tid på grund af strømafbrydelse med en efterfølgende sikkerhedsrisiko, der gjorde at Festivallen valgte at stoppe koncerten før tid. Ud over det måtte den (væsentligt mere end halvfulde) sal nøjes med det spektakulære light/visuals show til den første del af koncerten på grund af selvsamme tekniske problem. Gloria-scenen havde præmiere på det meget komplicerede setup denne dag, og at strømsvigtet skulle være på baggrund af en ‘offday’, synes jeg lyder usandsynligt.
Personligt oplevede jeg en af denne festivals mest inspirerende og idérige koncerter, som helt afgjort var for kort, hvilket jeg er sikker på, Next Life er dem, der er mest kede af. Koncerten var komponeret som en lille film, og den udvikling man som publikum kunne følge, blev naturligvis lidt amputeret af manglende visuals i sidste del af koncerten. Den kritik er man imidlertid nødt til at rette mod festivalen, og ikke lade smitte af på bandet.
Alt i alt lyder det som om anekdoten med guitarstativet har påvirket denne anmelders oplevelse af koncerten mere end det umiddelbart fremgår, og det er lidt ærgerligt, at det er denne hændelse og de tekniske problemer, der udløser en så hård og kontant anmeldelse. Særligt når der så ikke er helt styr på fakta.
Vh,
Anders.