Nive Nielsen og hendes hjortebørn leverede velklingende sange, der dog ikke overbeviste helt, når eksperimenterne tog overhånd.
Tirsdagen var sat til at starte med blød og melankolsk ukulele-country fra Grønland. Nive Nielsen & the Deer Children udgav debutalbummet Nive Sings! tilbage i 2009 – et album, der er produceret i samarbejde med John Parish som bl.a. har udgivet sammen med PJ Harvey, der også optræder i årets program.
Nive Nielsen, akkompagneret af 6 hjortebørn, var blevet præsenteret som et møde mellem folk og country med inspiration hentet fra de nordamerikanske stepper. Sådan startede koncerten også, og det indianerklædte segment af publikum så ud til at værdsætte sangen “Room”, der rullede alle folkens klicheer ud: Den stille start med en melankolsk tekst og den gradvise introduktion af banjo, kontrabas og en stemningsboostende stortromme. En sød og let sang med en charmerende Nive, der koncerten igennem flashede et smil af solskins-kaliber.
Allerede på andet nummer var publikum med på en knipseseance, som stadig ikke varslede andet, end at vi var kommet for at hygge os på ægte country/folk-vis med et westernklædt band, stortrommen som trampen i gulvet og Nive som den gæve (inuit)pige, der lod sin beroligende stemme lege med rytmen. Det hele var behageligt, men også ganske forudsigeligt.
Men så startede “Vacuum Cleaner Killer”, og koncerten stak helt af med savklinge, mordtrusler og støj. Og herfra tog en stor del af numrene en drejning mod let stenet rock. En drejning, der forsøgte at koble de stille folkintroer med guitarsoloer, horn og støj, hvilket i og for sig var et cool nok tiltag, men som endte med at lyde som et musikalsk træf af klicheer for rock, folk, country og singer/songwriter.
Musikken fungerede, og Nive sang flot, men de mange skift formåede i højere grad at virke udmattende og forudsigelige end engagerende og udfordrende.
