Er du ikke til Roskilde Festivals ølbong- og mudderorgie, eller kan du bare ikke få nok festivaler pakket ind i din sommerferie, bør du overveje at vende blikket mod vest. I dagene 23. til 26. juni løber den charmerende Fanø Free Folk Festival nemlig af stablen for anden gang i Sønderho på, ja, Fanø, og det er bestemt ikke et kedeligt program, arrangørerne fra Geiger har skruet sammen. Som sidste år er der fokus på folkens alternative afarter, og med Birch Books intime psychfolk, Richard Youngs progressive guitareksperimenter, Sunas stemningsmættede lydlandskaber og Of the Wand & the Moons dommedags-neofolk som nogle af højdepunkterne må genren siges at være bredt repræsenteret af både inden- og udenlandske navne.
Billetter kan købes her til 400 kr. stykket og giver adgang til alle koncerterne og de ølejr-prægede arrangementer med workshops, oplæsning eller udflugter, der finder sted i dagtimerne. Med i prisen følger også en hel del fred, ro og dansk vadehavsidyl, da festivalen kun sætter få billetter til salg – og det er bestemt ikke at fornægte, hvis du hører til dem, der skal direkte videre til Roskilde-smatten, når Fanø takker af.
Du kan se hele det musikalske program her:
Torsdag 23. juni
18.00: Sankt Hans bål med akustiske musikalske indslag fra FFFF ved Kal’krog (østre hjørne af Sønderho)
Sønderho Forsamlingshus
22.00 – 22.45 Of the Wand and the Moon
23.00 – 23.45 Snöleoparden
00.00 – 01.00 Gonga & Mithu Sain + special guests
Fredag 24. juni
Galleri Enggaard, Nordby
14.30 – 15.30 Akustisk minikoncert m. Mute Swimmer + Birch Book
Fanø Kunstmuseum
17.00 – 17.45 Aron
19.00 – 19.45 Andrey Kiritchenko
Sønderho Forsamlingshus
16.00 – 16.45 Ghost Flute & Dice
19.45 – 20.45 Peter Laugesen & Singvogel
21.00 – 21.45 Alasdair Roberts
22.30 – 23.15 Krauka
23.45 – 00.30 Birch Book
01.00 – 02.00 Suna
Lørdag 25. juni
Teltet
16.00-17.00 TBA
Sønderho Forsamlingshus
14.00-14.45 IKI
15.00-16.00 Mechanical Bird
17.00-18.00 Marie-Louise Munck
19.00-20.00 Hymns from Nineveh
20.30-21.15 Er de sjældne
21.45-22.45 Richard Youngs
23.00-00.00 Sieben
00.30-02.00 Kresten Osgood og Hvad er klokken + Fanø Free Folk Freakout
Søndag 26. juni
Fanø Kunstmuseum
13.00-13.45 Mute Swimmer
14.00-14.45 Agata and Me
15.00-16.00 Halasan Bazar