Hussy er navnet på Rusts nye elektroniske torsdagsklub, som byder velkommen til fest første gang torsdag den 24. februar.
Målet med Hussy er at skabe rammer for den elektroniske musiks mangfoldighed ved både at præsentere prominente navne som Mickey Moonlight og Caribou samt upcoming navne, som er værd at holde øje med.
Rusts Mainstage vil byde på de etablerede dj’s og liveacts, mens Bassment vil huse de mere upcoming acts.
Indtil videre er der offentliggjort to Hussy-arrangementer, men der vil blive præsenteret nye navne fra både den danske og den udenlandske scene hver måned.
Mickey Moonlight, som kan opleves på åbningsaftenen, har i mange år været en del af den engelske undergrundsscene og er nu signet ved det franske pladeselskab Ed Banger Records, som bl.a. huser navne som Justice og SebastiAn. Han har desuden været fast tour-dj for Soulwax/2ManyDJs og har lavet et hav af spændende remixes.
Canadiske Daniel Snaith alias Caribou er senest kendt for sit album Swim fra 2010, som Undertoner tildelte fire U’er. Han er desuden heller ikke helt ukendt for det danske livepublikum, da han i 2010 både gæstede Århus-festivalen Pop Revo og senest Trailerpark i begyndelsen af august.
Programmet for de kommende Hussy arrangementer ser således ud:
Hussy Opening Night – 24.02.11
Mickey Moonlight (Ed Banger Records)
CopyFlex (Copia Doble Sistema)
Shamrock (Lortehænderne)
Borneland (Hussy Resident)
Lea Lykke (FR – Class 84)
Mr. Léman & Dieckmann (Oslo/Cph)
Hussy #2 03.03.11
Caribou (CAN – DJ-Set)
Lou Van (Simons)
Borneland (Hussy Resident)
Puntervold & Dyrhauge (Villains Club)
Frederik Thorngaard (Soundvenue)
Kilimanjaro (Apache EP)