Fotos: Tania Gibson, LiveShot.dk
Det er svært at genrebestemme islandske Mugison, der kommer omkring både powerpop, electronica, psychrock, blues, heavy metal og singer/songwriter på hans fire udgivne albums (et filmsoundtrack inkluderet). På det nyeste album, det glimrende Mugiboogie fra 2007 efterlades dog de mest folkede, indie og singer/songwritede elementer fra det prisvindende album fra 2005, Mugimama – Is This Monkey Music? til fordel for en blanding mellem blues, indierock og enkelte metal-indslag.
Jeg var derfor jævnt interesseret i, hvad en aften i selskab med Mugison solo kunne udmunde i. Efter powerrock-opvarmningen fra danske, albumaktuelle Hola Ghost, der består af de halv-legendariske Peter Sandorff og Jeppe B. Jessen (der også er medlemmer af Schwarzwald Library) og en mexicansk trommemaskine, var de mest rockede koncertdrømme udlevet, og Mugison kom på scenen (efter en ulideligt lang pause på tre kvarter) og satte sig til rette på scenen omgivet af hospitalslignende apparater, der styrede enkelte farvespots på scenen, og Mugisons hjemmelavede instrumenter.
Mugison er den eksperimenterende islandske lydtekniker Örn Elías Guðmundsson, og Mugison-aliasset har han taget efter at have besøgt sin far, Muggi, i Malaysia. Han startede i 2001 med at lave elektronisk DIY på sin bærbare, hvor reallyde blev blandet med rytmer bl.a. optaget i et tog på vej væk fra Thisted. Det blev til det første album, Lonely Mountain, i 2003. Det seneste album er imidlertid langt mere rocket med growlen, distortion og tungmetal på linje med medrivende blues og afdæmpede guitarsange.
Onsdag aften i Lille Vega fik rigtig nok afløb for alt powerrocket til opvarmningen, så velspillet, lo-fi blues og følelsesfulde akustiske sange fik plads til at udfolde sig mellem sangeren og publikum. Første nummer, ”I Want You”, var således fra det mere afdæmpede Mugimama… og var dedikeret til Mugisons kone, Runa Esradóttir, der også er en central del af bandet Mugison. Der var generelt ret meget kærlighed den aften i Lille Vega – fra Mugison til hans (denne aften fraværende) kone og fra publikum til Mugison og tilbage igen. Det gjorde islændingen også sit for at bevare med sine utallige anekdoter aftenen igennem. Han fortalte bl.a. om ordet ’skål’s oprindelse: »Back in the days, when they didn’t have youtube, the vikings had to prove when they had killed each other. They cut off the head of the man, they had killed, and gave it to the Elvis Presley of the village, who would drink from it and say “skull”«
Kærligheden flød også mellem Mugison og hans svigerinde Austa, der således hjalp med på ’Jesus’-koret i sangen ”Jesus is a good name to moan” nede fra publikumsmassen, hvor hun stod med sit kamera og tog billeder. Selvsamme sang har i øvrigt (fortalte Mugison) lagt grobund for en youtube-video med en pige i et masturbationshengivet øjeblik og sangeren fortalte selv om nummeret, at hans tese går på, at fordi Jomfru Maria blev befrugtet uden at få orgasme, så er forbandelsen, at hendes barns navn skal stønnes under orgasmen. Som Mugison lod os vide: »Even the Lord doesn’t perform all the time.«
Der er ru storhed over Mugisons stemme, der gør, at han kan synge (og spille) Lille Vega op alene og sammen med hans historiefortælling havde musikeren publikum i sin hule hånd, som end ikke et ulykkesramt og hjemmebygget instrument og en vildfaren mikrofon kunne rode ved. Det hjemmebyggede instrument, der netop var blevet bygget færdigt i sidste uge, lød mest af alt som en gammel akustisk guitar, der blev spillet lidt for hårdt, og som Mugison med fingrene styrede fra en mixerpultlignende anordning, og på trods af, at det ikke ville helt som han, slap han af sted med det, mens den mikrofon, der styrtede henover sangeren midt i en sang, fik følgende kommentar med på vejen: »It’s like making love and coming too early… Then you reply: It happens to everyone…«
Så er det jo svært ikke at grine lidt med. Mugison var godt selskab denne aften, og jeg kunne formentlig bruge en side på at genfortælle hans mange anekdoter – om alt fra et nøgenbillede i det britiske magasin Dazed and Confused, hvor han kysser med sin far i sneen en sen aften efter Aldrei Fór Ég Sudur (AFS)-festivalen. Til den gang, han sked i bukserne på scenen i Bruxelles, fordi han havde fået en sygdomsbefængt kebab dagen før fra sangeren Johan Johansson (fra det Kraftwerk-lignende Apparat Organ Quartet) – og til en ubehagelig tur til Hamburg, hvor han overnattede i en seng med frisk, kold sæd i. Det kan man så tænke lidt over.
Det rigtig fine ved denne aftens koncert var, at der var harmoni mellem Mugisons ekstremt dygtigt udførte musikalske præstation og underholdningsværdien i hans mange historier. På trods af mængden af sidstnævnte, gik man fra Lille Vega med en følelse af mest af alt at have oplevet virkelig god musik og en rigtig god afslutning i Mugisons forkrampet og hæst skreget duet med publikum i den geniale bluessang ”Sweetest Melody”, som han senest optrådte med i det danske ‘Det nye Talkshow’.
