Bassisten og trommeslageren er skredet fra Memphis-punkerens band. Det fortalte han tidligere i dag på Twitter. Jay Reatard har, ifølge Pitchfork, ikke planlagt aflyse nogen af de mange koncerter i oktober og november. Heller ikke den på Loppen i København den 1. november.
“Band quit ! Fuck them ! They are boring rich kids who can’t play for ahit anyways .. Say hello to your ugly and boring wifes opps I mean …” skrev han, ganske høfligt, som afskedssalut til bassist Stephen Pope og trommeslager Billy Hayes i eftermiddags.
Da Jay Reatard ikke ligefrem har ytret ønsker om at læse på nogen som helst universiteter eller at bedrive journalistik, kan vi tilgive ham trykfejlene. Men at det er slut med nu tidligere bassist Stephen Popes afro til Jay Reatard-koncerter, bliver svært at sluge.
Indtil Jay får styr på et nyt band, kan du lytte til “Wounded” fra hans fremragende Watch Me Fall-album fra i år.
[AUDIO:http://www.matadorrecords.com/mpeg/jay_reatard/jay_reatard_wounded.mp3]
what a douchebag
sadly making fantastic music