»Så er der fandenfløjtemig smæk på,« var en af mine første tanker, da jeg hørte Healths andet album, Get Color, første gang. Da jeg fik den nærlyttet, fandt jeg ud af, at der faktisk var endnu mere smæk på. Men det er ikke en revitalisering af hardcorepunken, vi har gang i her. Næ, det er energisk dødsdisco med fuldt frontalangreb på trommerne og skærende, hakkende synthtoner.
Dette er det andet album fra L.A.-baserede Health og en særdeles positiv udvikling fra debuten, der bestemt havde sine momenter, men også var skæmmet af nogle skitseprægede stiløvelser. De er nu erstattet af fuldbyrdede sange, der alle svømmer over med energiske, støjende misforståelser af dansegulvets klassiske formler. Det mest fængende nummer på pladen, “Die Slow”, har eksempelvis et ørehængende omkvæd pakket ind i en slags vindskæv eurotechno-melodi opretholdt af en støt rytme, men de skærende, hårde elektroniske toner og den bombastiske guitarrundgang bærer sangen væk fra de konservative opfattelser af svedig, bensvingende musik.
Og sådan plages albummet igennem af alt for støjende, brutale eller spidse synthtoner, der flår de ekstremt tætte og dansable rytmer fra hinanden. Det er dét, der er fedt. Selvom det egentlig ikke peger særligt mod industrialscenen, minder tilgangen til musikken alligevel en del om den industrielle dance, som grupper som Front 242, Skinny Puppy og deslige forfulgte i slut-80’erne. Trommemaskinerne er bare skiftet ud med en langt mere dynamisk trommemaskine i form af et menneske. En trommeslager, der i “We Are Water” kammer over i decideret dødsmetal-godkendt tøndeafstrafning. Det er brutalt.
Men der er også en rastløshed i musikken. Intet står stille. Syrlige synthtoner knækkes over af abrupte breaks, flabrende digitale rester støder sammen med gennemborende alarmtoner, der sætter adrenalinen i omløb i blodet, og tranceforførende, syntetiske toner skaber brudstykker af melodier med små variationer. Og så er der vokalen, denne ikke-deltagende stemme, der lys og harmonisk bliver revet hjælpeløst med af musikken. Den har givet op over for de flammende danse-eksplosioner. Et hjælpeløst offer i et kaotisk og uforståeligt univers. En suveræn kontrast, en druknende stemme i en overvældende informationsstrøm.
Health har med Get Color på mange måder sublimeret de idéer, Liars forlod efter Drum’s Not Dead. En støjende, atonal og udpræget rytmisk dansemusik, der er som skabt til en fysisk forulempelse af sin krop. Et destruktivt overmod, der går direkte efter manden med bolden sparket langt ud af stadion. Det er en sadistisk orgasme.
