At jeg overhovedet kom i nærheden af Chairlifts plade, da den udkom første gang i 2008, skyldtes et impulskøb på Amazon, fordi den dukkede op blandt »Customers who shopped for All Hour Cymbals also shopped for:«, da jeg havde købt Yeasayers All Hour Cymbals. Jeg tænkte: »Nå ja, hvad pokker,« og Does You Inspire You røg i den virtuelle indkøbskurv. Jeg blev dog en smule skuffet, da jeg lyttede til den de første par gange, primært fordi jeg af uransagelige årsager – og en smule dumt – koblede folks købevaner sammen med en lovning om, at Chairlift ville lyde som Yeasayer.
I 2009 lyder Does You Inspire You stadig ikke som Yeasayer, men fordi den nu bliver genudgivet i en version med to ekstra numre, har jeg fået lejlighed til at lytte til den nogle flere gange, og det har vist sig, at Does You Inspire You støt og roligt er blevet en bedre oplevelse, hvilket nok skyldes, at jeg denne gang er blevet indfanget af Chairlifts indiepop-skæve lyd og univers.
Der er en naivitet og livsglæde over et nummer som “Bruises”, der handler om alle de skøre ting, man gør for hinanden, når man er forelskede, men især nummeret “Planet Health” er værd at fremhæve, ikke mindst for de Kate Bush-associationer nummeret skaber med sin synth-orientalske stemning. Fortjenesten for de associationer må i høj grad tilskrives Chairlifts sangerinde, Caroline Polachek, der har en ekstremt lækker vokal, hvis skønhed og variationsmuligheder understreges på numre som “Earwig Town”, “Somewhere Around Here” og “Ceiling Wax”, der med sit laaaaaaaaangsomme lydbillede af trommer og ringlende klokker skaber en sindssygt smuk baggrund for tankeflugt, som dog følges af den triste besked: »When I walk out of this room / you’ll never see me again / for I will never return / from that scary place / my time is come / my day is done.«
De mange plusser til trods er der dog ikke tvivl om, at Does You Inspire You ligger og vipper på kanten mellem cool og kitsch, og der er også numre, som lyttere enten vil elske eller hade – eller måske begge dele. Jeg er f.eks. ret pjattet med den fransksprogede electropoppastiche “Le Flying Saucer Hat” (især de funky congas i nummerets midte), mens jeg bedre kan forstå eventuelle aversioner over for et nummer som “Evident Utensil”.
Den problematik antyder også, at ikke alt lykkes for Chairlift på Does You Inspire You, men der er adskillige velskrevne og catchy numre, som gør den værd at lytte til. Chairlifts force ligger helt klart i, at de evner at skabe et rum og en stemning i deres eklektiske univers, som på forunderlig vis evner at forene alle deres input, der stikker i et hav af retninger, til en ganske fin buket. Og jeg er klart af den overbevisning, at finder man ind i universet, har man ikke lyst til at tage af sted lige med det samme.
