På flere måder ville det sikkert have gavnet De Rosa, hvis de havde udgivet Prevention for et lille årti siden. Det havde godt nok været lidt vanskeligt, fordi kvintetten fra Glasgows opland kun var i sin allertidligste vorden på det tidspunkt – men timingen havde af flere grunde været en hel del bedre.
For det første kunne De Rosa være kommet med i slipstrømmen fra labelkolleger som Delgados og Arab Strap, som bandets melodier og intensitet vækker klare mindelser om. En anden årsag til, at De Rosas andet album ville have passet bedre til 2002 end til 2009, er, at det er noget så gammeldags som en sammenhængende plade, der ikke byder på nogen klare hits. Den slags udgivelser har vanskeligt ved at udløse bloghype, og således vil Prevention sikkert få samme skæbne, som debutalbummet Mend gjorde: fine anmeldelser, ikke noget synderligt gennembrud.
Prevention kan nu ellers sagtens appellere til folk med smag for folkpop a la Frightened Rabbit. De Rosas sanger og sangskriver, Martin Henry, rammer med både sin stemme og sine tekster noget af det samme på én gang afdæmpede og sammenbidte sortsyn, som præger Frightened Rabbits gennembrudsalbum fra sidste år, The Midnight Organ Fight. Henry er eksempelvis typen, der skriver omkvæd med teksten »I can come over to stitch your cut / You know how it helps to see you hurt.«
Netop nummeret “It Helps to See You Hurt” er dog samtidig et eksempel på den eneste markante svaghed ved De Rosas andet album, nemlig produktionen. Hvor bandets debutplade, Mend, havde en temmelig flosset lyd, er der skruet langt mere op for studiepoleringen i denne omgang. Snart sagt alt er blødt og afrundet, og i “It Helps to See You Hurt” er udtrykket så pænt, at Mogwai-medlemmet Barry Burns’ klaverlinjer bliver dråben, der får Coldplay-bægeret til at flyde over.
Mens De Rosa således her og der mister lige vel meget af sin umiddelbarhed, giver deres satsning på at lægge mange flere lag ind i musikken til gengæld også bonus. Det er ganske imponerende, at bandet i f.eks. “A Love Economy” er i stand til at læsse klokkespil, diverse knirkende samples, strygerlinjer, korvokaler og lidt brummende støj ind i et nummer, der i forvejen har en almindelig rockinstrumentering – vel at mærke uden at det bliver for meget. På lignende vis er mange af de grundlæggende set ganske traditionelle folkpopsange ornamenteret med masser af fine detaljer både fra diverse instrumenter og fra den digitale verden, og Prevention er i dén grad gennemført og homogen i sit udtryk.
Der løber en mørk understrøm af melankoli gennem hele pladen, hvilket både præger arrangementerne og Martin Henrys tekster. Allermest indtryk gør dysterheden imidlertid, når Henry pakker sine tunge ord ind i musik, der peger i modsatte retninger. På samme måde som Jens Lekman for et par år siden gav Scout Nibletts ret sørgmodige “Your Beat Kicks Back Like Death” med omkvædet »We are gonna die / We are all gonna die« en ret så munter omplantning, har Henry stort held med at lade en håndfuld unisone stemmer synge »Winter is killing me / I’m digging my own grave« i “Under the Stairs”.
Skulle Prevention have gået op i en højere enhed, havde albummet nok behøvet lidt flere kanter. Nu er det så sammenhængende, at De Rosa i perioder glemmer at ruske lytteren og minde om, at man er nødt til at lytte ordentligt efter. Men kan man leve med et par enkelte koncentrationssvigt, er Prevention bestemt værd at høre. Ikke mindst fordi det er en af den slags plader, der godt nok ikke har et enkeltstående hit, der kan katapultere bandet mod stjernerne, men som til gengæld er fuld af velskrevne og effektfulde sange, der langsomt hægter sig fast i hjernebarken, så man efter en håndfuld lyt begynder at gå og nynne brudstykker for sig selv.
