Kender I det, at hele kroppen dirrer af spænding? Det gjorde den nemlig, da vi tog af sted
Fotos: Nick Hasselby
gennem den københavnske aften for at høre aftenens koncert på Stengade 30. Alle sanserne var spændt til det yderste. Vi skulle se nogle af Danmarks ypperste psykedeliske musikanter. En flok, der kun har udgivet én plade, som kom for otte år siden, og ikke har spillet live under det her navn i næsten lige så lang tid. Vi var klar til at lade os slynge ned i den psykedeliske centrifugalkraft: Må vi præsentere: Det revolutionære underholdningsorkester Spids Nøgenhat.
»Så giv dog slip menneske, før det er for sent«, gjaldede ordene til kontormusen, der møder punktligt hver dag og går lige så punktligt. Udfører sine pligter. Bringer mad på bordet til manden og børnene, så de kan have det godt og kan tage i sommerhus ved Vesterhavet om sommeren. »Du holder fast for ikke at miste grebet«. I kontorstolen, i kummefryseren, i det perfekte liv.
Lorenzo Woodrose er uden tvivl en af Danmarks bedste sangskrivere. Han skriver nogle tekster, der på en gang er både sjove, og på en sær måde også enormt intense og fintfølende. Nogle gange er de faktisk også sært melankolske. Det er synd, at han bliver glemt, bare fordi det er psykedelisk og måske skrevet, mens han var en lille smule i svampene.
De to fantastiske covernumre af de danske psych-grupper Cinderella og Furekaaben afslørede også i høj grad, hvor inspirationen til teksterne til dels kommer fra. Nogle af temaerne gik i hvert fald igen.
Bandet stod på tæer koncerten igennem. Med rytmesektionen fra Baby Woodrose til at banke liv i sangene, kunne det originale line-up med Aron, Hobitten og Lorenzo sprede kærlig syre på deres guitarer og orgel. Det emmede som altid af testosteron omkring Lorenzo, som han stod der og svedte ned mellem tangenterne. Det kom også perfekt til udtryk, da han råbte »benzin på bålet«. På det tidspunkt var der allerede stikflammer om bandet.
Koncerten var smuk på den her psykedeliske måde. Bare tæer i sandet. Rosenblade, der drysser fra himlen. Men sandet var måske lidt for varmt, når fødderne trængte ned i det. Og mellem rosenblade var der torne. Men det var det hele værd. Det var et eventyrland. Sammen med hende Alice bag spejlet.
