Man skal ikke sidde og gemme på sandheden, så det er på sin plads at indrømme, at Symptomatic of a Greater Ill slet ikke er ny. Den blev faktisk udgivet i 2006. Og selve optagelserne, der blev færdiggjort omkring 1997, er igen mere end 10 år gamle. Men det er absolut ingen skam og slet ikke så ringe endda, for det minder én om kvaliteterne ved den simple, tilbagelænede hiphop, især når det er med en så dygtig emcee som Kevrock i førersædet og med sproget som speeder.
I nutidig hiphop skal man ofte lede i de alternative kasser for at finde den eksperimenterende hiphop, der ikke altid rimer »suck« på »fuck« og ikke behøver utallige pistolskud til at puste deres maskulinitet op. I Darc Minds verden er patronerne erstattet med ord, og Symptomatic of a Greater Ill lyder, som om Kevrock putter hele sit ordforråd i 9-millimeteren og tømmer den i ansigtet på sin sagesløse lytter.
Til tider går det så hurtigt, med en behændighed, en teknik og et så opfindsomt sprogbrug, at jeg ikke kan følge med. Men når man er i stand til at fange rimene, er det tæt på at være genialt. I midten af “Visions of a Blur” lyder det eksempelvis: »But true is able wicked ones that labelled and punished the man / Salvation begs for him who have the wisdom yet understand / It’s a battle for souls, hit while you can / Niggaz appendages of evil as if fingers on Shaitan hand.«. Rimene flyder med en sådan hastighed og tightness, at det omklamrer hjernen, så man sidder tilbage med kæben på brystet og ørerne foldet rundt om højtalerne.
Lyden, der rammer ørerne, er næsten fra en anden verden: Futuristisk, minimalistisk – enkelte steder næsten uhyggelig – båret af simple beats, der ornamenteres med samples af saxofon, tværfløjte, guitar eller som i “Knights of the Roundtable”, hvor Kevroc speed-rapper, med en baggrund af funky el-bas og synkoperet trommesæt. Producer GM Webb D formår at give den bedste bund for Kevrocs mørke, hypnotiske barytonvokal, der på én gang er tilbagelænet og flydende, men også dyster og buldrende, f.eks. med sætninger som »graphic depictions rush my mind« fra “I’m Ill” og »the laws of double edged sort of social weaponry / and guns and knives and thousand of lives and jeopardy« fra “Bmoc”.
Selv om der er tale om en interessant, minimalistisk produktion, der næsten synes at være forud for sin tid og ekstremt moderne i sit udtryk, så er det helt store aktiv på Symptomatic of a Greater Ill Kevroc, der giver pladens lydunivers en helt særlig kant, når han udspyr sine tekster i et afsindigt tempo. På den måde formår pladen at minde lytteren om, hvorfor hiphop ikke kun er fede beats, men at ordet er et beat i sig selv. Og når de to elementer, beat og rim, forenes på den optimale måde, kan de gå op i en højere enhed af næsten magisk karakter og ramme lytteren som, nå ja, pistolskud. Som der rappes i “Rhyme Zone”: »Gotta rhyme, we set to hit / Darc Minds gotta rhyme, we’re set to hit.«
Symptomatic of a Greater Ill er en fantastisk rejse tilbage i hiphoptiden og på forunderlig vis samtidig også en karakteristik af en fjern fremtids futuristiske, måske livløse univers. Og når jeg næste gang griber mig selv i at fundere over, hvad det er, jeg mangler på en hiphopplade fra en af de moderne, mainstream-artister, vil jeg sætte Symptomatic of a Greater Ill på og med det samme vide, at det er sproget. Og evnen til at bruge det – med kant, speed og opfindsomhed.
