Det er ikke småting, Efterklang tilbyder lytteren at dykke ned i. De seks faste medlemmer har 34 gæstemusikere med på pladen – heriblandt violinisten fra Under Byen, to medlemmer fra det islandske strygerorkester Amina, den vokale grønlændertrup MIK og en solosanger fra Roskilde Domkirkes drengekor. Det er der kommet en særdeles spændende og original plade ud af, og har man i forvejen tabt sit hjerte til islandske Sigur Rös, múm og tyske The Notwist, er der absolut god grund til at dykke ned i Efterklangs univers.
Efterklang benytter nogle af de samme virkemidler som ovennævnte bands til at skabe et melankolsk og frostkoldt udtryk, hvor der er stor fokus på de klassiske instrumenter, navnlig strygere klaver og horn, godt flettet sammen med ambiente og elektroniske virkemidler.
De mange musiske lag flyder smukt sammen med Casper Clausen og Linda Drejer Bondes forsigtige vokaler og danner masser af detaljer og stemninger, som man drages til at gå på opdagelse i. Pladen indeholder ni musikalske perler på i alt 50 minutter, der tilsammen danner Tripper.
“Foetus” åbner pladen med små knitrende lydeffekter blandet med strygere, der henleder tankerne på specielt Sigur Rös. Det er storladent, men det gøres samtidig forsigtigt og minimalistisk. Hverken kor eller instrumentering får lov til at overdøve hinanden, og de bliver til en symbiose af inderlighed og varme.
“Swarming” følger efter med en dansende ambient, klikkende og berusende klang, der spiller op til Clausen og Bondes vokaler. Strygere, horn og klaver samler trådene og giver nummeret fylde og puls. Thomas Sjöberg fra Roskilde Domkirkes drengekor viser imponerende falset, der både betager og løfter nummeret til en fantastisk finale, der får nakkehårene til at rejse sig.
De første numre giver et meget godt billede af, hvad man kan forvente af resten af pladen. Det er det følsomme og ambiente, der er grundfladen i Efterklangs musikunivers, hvilket kræver nænsom lytning og tålmodighed. For der skal koncentration til for at kunne navigere gennem de mange lag af lyde, vokaler og stemninger. Men har man tiden, får man en oplevelse af de sjældne fra den danske musikscene, hvor man meget overbevisende bliver trukket gennem bølger af musikalske elementer, der varierer fra det akustiske og stumme til det klangfulde og berusende.
“Doppelgänger” er skrøbelig som glas med sit lavmælte og melankolske klaver, der raffineret understøttes af strygere og den nærmest hviskende sangduo Clausen og Bonde. Den instrumentale “Tortuous Tracks” fører hjernen ud på en melankolsk ekskursion, der i sin komposition springer fra det ene lydunivers til det andet. Det er dystert og mystisk, men samtidig stort og voluminøst uden at kamme over i et slaraffenland af improvisationer.
Efterklang behersker de analoge og digitale lyde og viser på Tripper, at de har formået at udvikle deres udtryk fra debut-ep’en Springer, der trods meget få fejltrin ikke indeholder samme røde tråd og dynamik i programmeringerne som Tripper.
Et lille bitte minus i den samlede vurdering må tilfalde afslutningsnummeret “Chapter 6”, der virker en tand for aggressivt og forjaget. Vokalerne drukner i det anmassende beat, og selv om det hele løftes længere inde i nummeret, og det bastante får modspil i slagtøj og horn, efterlader nummeret et lidt anstrengt aftryk i en ellers imponerende samling.
Der skal ikke herske tvivl om, at Efterklang har nærlæst den islandske musiksaga, men det er heldigvis lykkedes dem at definere deres egen niche inden for dette område af musikken. Der er elementer fra múm, Björk, Sigur Rös osv., men Efterklang lyder ikke som nogen andre, og deres kantede, bløde, melankolske og beherskede form for nordisk indietronica er smuk og enestående.
Har man lysten og tålmodigheden, får man en fantastisk musikalsk oplevelse – tilmed en dansk af slagsen!
Lyt til “Monopolist”:
[audio:http://www.efterklang.net/music/Efterklang-Monopolist.mp3]
