Viva Vertigo består af Simon Beck, der på debutudspillet har fået hjælp fra prominente navne som Mick Grondahl (Jeff Buckleys band) og Sune Rose Wagner (bl.a. The Raveonettes, Psyched up Janis og The Tremolo Beer Gut). Simon Beck indspillede de første par sange til Viva Viva på en 4-spors båndoptager i 1999. Dengang foregik det alene med blot en akustisk guitar, men hurtigt udviklede Simon Becks singer/songwriter-stil sig over i et mere rocket udtryk.
Selve idéen om Viva Vertigo som en løs struktur, hvor Simon Beck sammen med en række gæstemusikere kunne udvikle sin personlige singer/songwriter-rock, opstod, da Beck mødte Mick Grondahl, da denne flyttede til København. Viva Viva blev indspillet ved diverse natlige sessions i løbet af 2002. At det var Sune Wagner, der stod bag knapperne samt spillede mange af instrumenterne på albummet, er meget tydeligt.
Det gennemgående tema for Viva Viva er interessen for og fascinationen af 50’ernes beatkultur. Lige som EP-debuten Whip It on fra Sune Wagners Raveonettes-projekt er Viva Viva indhyllet i en mytologisk og nattemørk amerikansk tradition. Det er sange, der sprøjter af olie fra motorcyklen på vej ud ad en af de endeløse og mennesketomme highways (“Devilhead”), og hvor Beck i det hele taget ikke er bange for at bringe stemningen af langstrakte horisonter og tør ørken ind i lydbilledet. Det er dog ikke alene i den endeløse ørken, hvor civilisationen består af en sjælden forbipasserende lastbil, der bringer ensomheden ind på livet. “Los Angeles” er således fortællingen om stilheden og isolationen ved at bo i en millionby.
Førstesinglen fra Viva Viva er titelnummeret, “Viva Viva (Edie Sedgwick)”, en hyldest til den glamourøse Edie Sedgwick, der var en af popkunstneren, 60’er-ikonet og filmskaberen Andy Warhols absolutte yndlinge, som har måttet lægge navn til denne umiddelbart fængende og up-tempo rocksang. På albummet er der gemt rocksange, der med energi og drive fanger lytteren. Dette er ud over “Viva Viva (Edie Sedgwick)” sange som “Diamond Crush”, “Devilhead” og “Sugar Cane”. Mellem disse mere up-tempo numre spreder Becks singer/songwritter-baggrund tyste ballader som”Los Angeles”, søgende sange der længes efter nærværet (“Jaguar Tornado”) og den mørke og dystre afslutter “Shade”. Selvfølgelig er der på debuten også missere. “Songs on the Radio” og “The Hitch-hiker” falder desværre begge til jorden, men dette er ikke nok til at ødelægge det generelt gode indtryk af debutudspillet.
At Simon Beck har arbejdet tæt sammen med Sune Wagner er evident i løbet af hele albummets spilletid. Til tider er det svært at skelne Simon Becks lyd fra den, som Sune Wagner igennem Raveonettes har forfinet og fået et internationalt gennembrud ud af.
Simon Becks styrke ligger i de halv-akustiske rocksange, han momentvist leverer, og i for eksempel “Satellite Song” fornemmer man tydeligt, at der er potentiale til noget større. Viva Viva er en interessant debut, der frem for alt peger fremad mod en spændende fremtid for en ny aktør på den danske rockscene. Hvis Simon Beck kan formå at bringe endnu mere af sig selv ind i sin musik, kan dette meget vel blive stort.
