I februar 1990 udsendte det lille pladeselskab Garden Records –reinkarnationen af Irmgardz – singlen “En nat bliver det sommer” med det debuterende band Love Shop. En sang, der 13 år senere står som et af de absolutte højdepunkter inden for dansksproget pop. En sang, der fik Torben Bille til i 2001 at skrive følgende i Information: »“En nat bliver det sommer” kunne være skrevet af Klaus Rifbjerg eller Anders Bodelsen, en klangkulisse til “Den kroniske uskyld”, en ode til de lyse nordiske nætter, en besyngelse af mørket som den renselsesproces, der skal få os igennem til den anden side.« Store ord for noget så usofistikeret og hverdagsagtigt som en popsang.
Sanger Jens Unmack og guitarist Hilmer Hassig havde tidligere under navnet Cash lavet et demobånd med engelsksprogede sange. Unmack havde taget turen over Nordsøen for at spille båndet for blandt andre Virgin og Polydors engelske overhoveder, men de udenlandske ambitioner blev ikke til mere og løb ud i sandet. Fra demoen overlevede fire sange, der fik danske tekster og gik hen og blev en del af tracklisten på pladen 1990: “En nat bliver det sommer”, “Øjne jeg aldrig har set”, “Til stjernerne” og “Radio Kalundborg”.
Lidt senere kom Mikael Dehn med, og to demobånd senere var der bid. Love Shop havde sendt et demobånd til Garden Records uden at skrive på, hvem Love Shop bestod af. (Alle tre medlemmer havde tidligere været tilknyttet Irmgardz i andre sammenhænge.) Efter at have takket nej til at give koncert på spillestedet Barbue, der ville have givet folkene på Garden muligheden for at se, hvad Love Shop kunne live, blev der alligevel aftalt et møde og efterfølgende skrevet kontrakt. I tiden hvor det ikke stod klart for Garden, hvem Love Shop var, fungerede Unmacks storesøster som mellemled.
7″-singlen “En nat bliver det sommer” blev det første synlige bevis på denne kontrakt. Den blev udgivet i et oplag på omkring 500 eksemplarer, og som b-side havde man valgt “Aftensang”. Singlen klarede de maksimale otte uger på Det elektriske barometer – heraf flere uger på 1. pladsen – og opnåede et tilmed ganske fornuftigt airplay på Danmarks Radio og landets lokale radiostationer.
Musikken til “En nat bliver det sommer” blev til i Jens Unmacks daværende lejlighed på Islands Brygge i samarbejde med Hilmer Hassig. Mikael Dehn lavede senere andenstemmen på baggrund af Hassig og Unmacks originale førstestemme i omkvædet. Netop omkvædet er kernen i de fleste popsange, og det gælder også for “En nat bliver det sommer”. Samspillet mellem den længsel, andenstemmen skaber i omkvædet og den nærmest Jørgen Ingemann-inspirerede guitar, gør sammen med den højtflyvende melankolske tekst “En nat bliver det sommer” til det tidsløse popnummer, det er.
Teksten til nummeret blev til i samarbejde mellem Unmack og Johnny Voss, der var taget med ind som sproglig konsulent. Hassig kendte Voss fra sin tid i Kliché og stolede på, at han var manden, der kunne være garant for kvalitet i Love Shops nye danske tekstunivers. Med Unmacks ord: »Voss er en mand, der kan sit modersmål, og derfor var det fint at have ham ind over tekster til forbedringer og/eller blåstempling,« men der er uenighed om, hvor meget Unmack og Voss hver især har bidraget med.
Voss udtaler følgende om sine minder om “En nat bliver det sommer”: »Jeg kan i hvert fald huske, at jeg ved første gennemhøring af numrene på demobåndet til den pågældende Love Shop-plade straks pinnede netop den sang ud. Jeg kunne høre med det samme, at bandet stod med en langtidsholdbar sang – faktisk synes jeg stadigvæk, den er skide god. Det var jo Jens Unmarks svendestykke. Jeg tror ikke, jeg var med til andet end at flytte et par kommaer og strø et ord hist og pist.«
Den udlægning er Unmack dog ikke helt enig i: »Voss’ rolle er vist større end som så. Faktisk er versene mindst lige så meget hans, som det er mine. Jeg havde nogle oprindelige vers, som var ret anderledes. De endelige to vers blev arbejdet sammen ud fra en skitse på Voss’ papir. Men han er åbenbart en beskeden mand.« Finpudsningen af teksterne blev gjort på en gammel tolænget gård i Hjardemål Klit, som trioen Hassig, Unmack og Voss besøgte i en uges tid. Her lavede Voss en alternativ tekst til “Øjne jeg aldrig har set”, der senere dukkede op på Souvenirs debutplade under titlen “I et sommerhus”.
Derefter fulgte pladen 1990, som året efter gav Love Shop en Grammy i kategorien “Årets popalbum”. Udgivelsen af 1990 udløste samtidig store roser i pressen; Gaffa skrev bl.a.: »…resultatet er elleve yderst selvstændige sange, der ligger langt fra dansk rocks forudsigelighed, og Ekstra Bladet sang med i det kor: »…intimt ærlige og så skrupforelsket i popmusik som sindstilstand, at du snyder dig selv, hvis du vender det døve øre til. Kærestebreve med tydelig afsender, skrevet til alle, der elsker og elsker at længes.«
Desværre gjorde en fejl på en bestillingsseddel, at pladen var så godt som umulig at få fat i andre steder end i Aarhus og København, hvilket resulterede i, at der kun blev solgt 1400 eksemplarer. Garden Records havde et meget lille markedsføringsbudget og en dårlig økonomi, så da Pladecompagniet kontaktede Love Shop og fortalte, at de mente sig i stand til at give 1990 den opmærksomhed, pladen fortjente, slog de til.
1990 blev genudsendt; nu med titlen 1990/91. Der blev foretaget ændringer i rækkefølgen af numrene på pladen, “I den nye by” blev gjort længere og fik ændret sit trommespor. Og der blev lavet en video til “En nat bliver det sommer”. Videoen var med Unmacks ord »noget Vesterhavs-sort/hvidt-noget med drageopsætning, skummende bølger og os bl.a. på gamle britiske motorcykler i trøstesløst regnvejr.« Man udsendte desuden en 12″-skive ved navn Love Shop – i remix-helvede med mix af “Øjne jeg aldrig har set”, “I dag så bedre ud i går” og “En nat bliver det sommer”. Pladecompagniets indsats bar i begrænset omfang frugt, og pladesalget kom op på 6000 eksemplarer. Til trods for at dette var mere end en firdobling af salget, så levede det slet ikke op til alle pressens superlativer, og hvis man sætter det op mod, at Lars H.U.G.s Kopy, der stammer fra samme periode, solgte ca. 100.000 eksemplarer, så blegner de 6.000 eksemplarer en hel del.
Andre kunstnere har nu også indspillet “En nat bliver det sommer”. Både Blå Øjne og Blazing Eternity har gjort brug af nummeret. Hvor Blå Øjnes version med Mikael Dehn på andenvokal med al tydelighed viser, hvor omsonst det kan være at genindspille et nummer, hvis man ikke tilfører det noget nyt, giver Blazing Eternity “En nat bliver det sommer” en dysterhed, der tilføjer sangen noget ekstra. Men “En nat bliver det sommer” var ikke Blazing Eternitys førstevalg, forklarer forsanger Peter Mesnickow.
»Vi er alle i bandet særdeles fascineret af Love Shops univers – musikalsk såvel som lyrisk. Samtidig mener vi, at de er et alt for undervurderet band, og vi ønskede på sær vis at give dem “credit,” men også for at høre hvad vi kunne få ud af et Love Shop-nummer. Der er en særlig melankolsk stemning over deres musik, som vi også kan finde i vores egen musik. Oprindeligt var det aftalt, at vi skulle indspille Vi blinker så hurtigt vi kan fra Go!, men det ville bare ikke rigtigt fungere. Vi blev så enige om “En nat bliver det sommer”, da det er et nummer vi allesammen har et eller andet specielt forhold til. Stemningen i nummeret er sublim, og den nærmest længselsfulde tusmørke-romantiske og bittersøde atmosfære passede særdeles godt ind i vores eget univers. Teksten er samtidig et smukt stykke lyrik.«
13 år efter debuten er Love Shop stadig aktuelle, Henrik Hall blev fast medlem af Love Shop omkring udsendelsen af DK i 1992, og Mikael Dehn spillede afskedskoncert med Love Shop på Roskilde Festival i 1996. Love Shop har (anno 2004, red.) i alt begået syv albums, og i løbet af foråret 2004 kommer der en liveplade optaget under efterårets Copenhagen Screaming-arrangement. Så med lidt held bliver der mulighed for at opleve “En nat bliver det sommer” i liveudgave hjemme i stuen.
Jeg husker en Love Shop-koncert i Pumpehuset i 90’erne med Hall i rødt glimmerjakkesæt og Hilmer med en smøg i guitaren. Jeg husker det som, at nummeret varede 10 minutter, hvoraf sidste 5-6 minutter bare var den fantastiske guitar, der blev gentaget og gentaget. Man håbede bare aldrig det ville stoppe. I øvrigt en koncert, hvor en mindre gruppe drenge råbte “Pia Larsen” i hver pause mellem numrene. Til sidst kunne de ikke stå for presset og spillede det til publikums (og især drengenes) store jubel. Den stod ikke på sætlisten, men nogen gange har man lov at være heldig.