Første gang jeg lagde ører til National, sad jeg febersyg på vej hjem fra en arbejdsdag, der af samme grund var blevet meget kort. Den eneste grund til, at jeg mødte op, var, at jeg vidste, at postbudet ville have en kuvert med til mig rummende den nye Love Shop plade. Syg eller ikke syg, den plade skulle høres så hurtigt, som jeg kunne komme til det. Jeg isolerede mig på et sæde og satte min taske op på sædet ved siden af, så jeg ikke risikerede at blive forstyrret, hvis nogen tænkte, at de gerne ville sidde ved siden af mig og derved forstyrre min debutlytning.
Sjældent har en plade haft et åbningsnummer med så passende en titel. Skip intro er en instrumental ligegyldighed på 29 sekunder, der luller pladen i gang. Det bliver ikke meget bedre, når pladen går i gang for alvor. Sig det aldrig mere er utroligt fængende, men ligesom som et radiohit kan man kun høre den et vist antal gange, før den bliver triviel og irriterende.
Jeg havde lagt coveret fra mig og lukket øjnene, da jeg hørte National første gang. Efter små 5 minutter måtte jeg dog hen og lede efter det i tasken. Så det var Bin Laden Blues, som jeg ikke haft heldet med at fange på radioen indtil da! At have modet til at bruge navnet i en sangtitel må man beundre Love Shop, og de er uden tvivl det danske orkester, der gennem tiden har brugt ordet ’trash’ mest! Tekstmæssigt er Bin Laden Blues et godt billede af medierne i den verden, vi lever i i dag. Musikalsk skulle man have arbejdet på omkvædet, det kvæler sangen med sin irriterende insisterende vokal.
Da Love Shop indspillede Saturday Night Believer, havde de åbenbart været en tur ude i byen og låne noget teknisk udstyr af Cher. Nummeret leveres nemlig komplet med omkvæd udsat for vocoder og er en lille underspillet sag, der ligger på grænsen mellem det gode og det onde. Det samme gør Legendarisk nedfald, der er et instrumentalnummer. Det kan ikke stå alene, men fungerer aldeles fremragende som bindeled mellem Uforelsket og (Før vi) Kører galt.
Efter at have hørt National igennem den første gang var jeg meget lettet. Det er svært ikke at have høje forventninger, når ens personlige favoritter kommer med et nyt udspil, men efter endnu et par gennemlytninger er begejstringen dalet, og det skyldes i særdeleshed de ovenstående numre. Men når de er sorteret fra, står man tilbage med en flok numre, der kun kan få en til at ryste hovedet af vantro over, at Love Shop aldrig har nået ud til et større publikum, end de har.
Skønhedsoperation, Paradis.dk og Susie er alle 3 i den dæmpede afdeling og rummer tilsammen mere melodi og skønhed, end man efterhånden kan tillade sig at forvente på en plade anno 2003.
Uforelsket har et synthesizer-riff kørende i baggrunden, der er helt uforligneligt. I mine ører er dette pladens klart bedste; det trænger ind under huden, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor godt det kommer til at lyde live. “Sig ‘jeg er tilfreds’ hvis du kan” – alene den linje sætter tingene på plads. En udfordring og en provokation fra en mand, der ikke er bange for at sige, hvad han mener. Jens Unmack leverer nogle af dette lands bedste tekster, og hans tekster er en meget stor del af Love Shop’s univers.
I den mere rockede afdeling får vi serveret (Før Vi) Kører Galt, der også uden tvivl kommer til at gøre sig godt live. En ret tung guitar med masser af Henrik Halls mundharmonika kørende i baggrunden. Carpenters ligger også i den rockende afdeling med slet skjulte undertoner af melankoli. Love Shop har haft Nanna med i studiet, og det er ikke første gang. Gudskelov har de droppet Jimmy Jørgensen – hans vokal tog en stor del af lytteglæden ud af Anti. Sammen med Nanna leverer de balladen Nordlys, der er så skrøbelig og følsom, at man for et øjeblik er nødt til at lukke verden ude og bare lytte. Det er smukt som bare fanden og burde kunne få voksne mænd bragt i knæ.
National er ikke den bedste plade nogensinde fra Love Shops hånd. Den rummer ikke kun gode numre. Men! National rummer uden tvivl noget af det bedste, der nogensinde er kommet fra Love Shop. Uforelsket og (Før vi) Kører galt kan sagtens måle sig med klassikerne fra deres bagkatalog, og flere ligger tæt på. Som helhed er pladen en ujævn affære, men sorterer man og finder det bedste frem, er der rigtig meget godt at komme efter.
