Hvad gør man af sig selv, når man lige har afsluttet et 10 år langt forhold?
For Morten Winther Nielsen, der både har gjort sig bemærket som forsanger i Treeflight For Sunlight og som producer for popkometen Jada, endte det i druk, fester og blackouts. En negativ spiral, der fortsatte indtil han på sin 30 års fødselsdag nåede bunden alene på en technoklub klokken 6 om morgenen og besluttede sig for at se sine dæmoner i øjnenene. Han begyndte til psykolog og så skrev og indspillede han et album. Om ensomheden og om frygten for at være alene. Resultatet er et af de bedste danske albums, jeg har hørt i år.
På Caress er ensomheden i centrum fra start til slut. Både i teksterne og i musikken, der helt bevidst dyrker isolationen og afsondretheden. Det er Morten Winther Nielsens projekt hele vejen, og det kan høres. Man får aldrig fornemmelsen af at, der står et band bag ham. I stedet får man følelsen af at blive lukket ind i et personligt og sårbart rum, hvor man som lytter arbejder sig gennem Winther Nielsens brud og frygt for ensomheden simultant med ham selv.
Det er et musikalsk rum, der følelsesmæssigt kunne vække minder om Bon Ivers træhytte-break-up-musik på debuten For Emma Forever Ago, men musikalsk bevæger sig indenfor et univers, der umiddelbart ligger langt væk fra Bon Ivers folk-æstetik. Okay, den luftige falset er måske endnu et mindre fællestræk, men ellers laver Sunx sårbare klaverdrevne ballader og minimalistisk arrangeret soulpop, ensomme synthflader, afdæmpede kor og velvalgt, men alligevel nysgerrig, percussion. Man kunne mene, at albummets univers i perioder bliver en anelse for meditativt og stillestående, men før man har nået at tænke den tanke helt til ende, hiver Morten Winther Nielsen endnu en fremragende sang ud af ærmet. “Heartbreaker Bye”, “Dude”, “Future Love” og “Like a Drive in the Night, Pt 2” er simpelthen nogle af de bedste popsange, jeg har hørt fra en dansk musiker i lang tid. Mit personlige højdepunkt er dog “19-29 (By Your Side)”, der fejende flot beskriver den snigende tvivl i et langvarigt forhold og sprækkerne, der langsomt begynder at vise sig, når man på trods af kærligheden vokser fra hinanden og vil forskellige ting i livet.
»I was 19 when we met each other / Dad was 19 when he had my brother / I’m 29 now, still figuring my mind out / I’m still figuring my mind out.«
Det er en sang om ubeslutsomheden og en lammende frygt for ikke at træffe det rette valg. En slags musikalsk 30-års krise.
»(…) want to have kids though / Want to have lived though / Want to be ready / I’ll never be ready, but I / I hope you will be by my side / I hope I can be by her side / Yeah, hopefully she knows she’s the woman I love…«
Med sådanne sange, er det let at tilgive både de få lidt svagere sange og de eksperimenterende passager og lydkollager, der binder albummet sammen. For de bidrager alligevel til at gøre Caress til noget så sjældent som en musikalsk og tematisk helstøbt albumoplevelse. Hver eneste sang og øjeblik føles gennemtænkt og som en naturlig forlængelse af, hvad der kom før.
Noget nær et lille dansk mesterværk.
