Marshall Cecil, Voxhall
Af Ulrik Høgh
Marshall Cecil beskriver selv deres musik som »alternativ, transcenderende popmusik«, og efter lørdagens koncert på Voxhall, er jeg slet ikke uenig i dette. Den københavnske trio leverede en koncert, der var nærmest overmættet af stemning skabt af synthflader og drumpads. Hertil kom Daniel Abrahams mørke, sfæriske vokal, der blev leveret nærmest messende, mens han bevægede sig rastløst rundt på scenen.
Efter åbningsnummeret var jeg imponeret, men havde en forventning om, at jeg nu havde gennemskuet Marshall Cecils udtryk og primære virkemidler. Jeg blev derfor noget overrasket, da tempoet efterfølgende blev skruet højt op, og Abraham først gav sig til at rappe for dernæst at opildne publikum med fingerkys og et kækt »Er I klar?« hist og pist. Efter en kort begyndende skepsis overfor denne potentielle genreforvirring, overgav jeg mig betingelsesløst i den fremragende ”Beatrice, X, Regine”. Nummeret byggedes langsomt op med et slæbende beat, inden Abrahams effektbelagte stemme mod slutningen fyrede en uimodståelig rap-salve af.
Marshall Cecil blander genrer på yderst intelligent vis, og slutproduktet er både originalt og særegent. Når bandet i korte perioder tillod sig selv at slippe noget af den opbyggede energi løs, gav det mig de største musikalske øjeblikke under hele festivalen. Lørdag aften virkede det som om, at alle tilstedeværende forlod Voxhall som nyslåede medlemmer af Marshall Cecils menighed.
Luster, Godsbanen – Åbne scene
Af Niklas Kiær
Det var med en vis forventning, at jeg troppede op ved Åbne Scene på Godsbanen. Min kære kollega Ulrik Høgh, hvis ord I lige har læst ovenfor, kvitterede nemlig for nylig med noget så sjældent som en anmeldelse til 6 U’er af Lusters nye, selvbetitlede debutplade. Luster er forsanger og bassist Jacob Haubjergs projekt, men han har været så fornuftig at rekruttere en håndfuld musikere fra sine andre bands i Sleep Party People (Brian Batz), Ice Cream Cathedral (Anders Bach) og Masasolo (Morten Søgaard) – og hvilke musikere!
Når man på en festival som Spot går fra talentkoncert til talentkoncert varierer niveauet, erfaringen og overskuddet ekstremt. Nogle bands er fuldstændig nyklækkede, mens andre, som Luster, er sammensat af erfarne og dygtige musikere. Den niveauforskel gjorde aftenens levering bare endnu mere tydelig. For Lusters koncert var en tour de force af musikalsk overskud pakket ind i en lille boullionterning af energisk, punket 80’er pop. Særligt Anders Bach, der efterhånden også tilsyneladende er med overalt i den dansk undergrunds-scene, var fuldstændigt suveræn. De serverede den ene sang efter den anden med lige dele Top Gun og Blur, poppet vellyd og kantet attitude. Det varede da heller ikke længe før publikum var komplet opslugte af koncerten, der var min klart mest overbevisende oplevelse på Spot i år.
Blandt højdepunkterne var “Let’s Try It” og “New Pleasure”, mens jeg ikke var helt så begejstret for sjæleren “Nothing To Lose” til slut, men niveauet var generelt højt hele vejen igennem. Luster er et projekt med fart på, og det er helt sikkert ikke det sidste vi har hørt til Haubjergs hjertebarn.
Jakob Ogawa, Voxhall
Af Niklas Kiær
Min sidste oplevelse på Spot i denne omgang blev norske Jakob Ogawa, der er blevet modtaget som en slags vidunderbarn inden for ‘whiteboy-bedroom music’-genren (som jeg lige har fundet på). Tankerne bliver ledt hen mod projekter som Connan Mockasin og Perfume Genius, dog uden de helt samme kunstneriske ambitioner. For stilen er simpel og ensartet for Jakob Ogawa: simpel, funky og ikke mindst drømmende pop.
De fire unge knejter kunne dog sagtens bære det simple setup. Der blev spillet sløset og tilbagelænet, men de gav aldrig helt slip, hvilket sikrede en god, funky lyd koncerten igennem. “Velvet Light”, der er Ogawas seneste single, viste tegn på en mere ambitiøs produktion, mens også “Up and Away” var lækkert sat sammen. Der skal noget til for at løfte Ogawas musik udover andre i samme genre, men med en god musikalitet og en fin EP i baggagen tyder fremtiden lys for den unge nordmand, der virkelig virkede til at hygge sig gevaldigt på Voxhalls scene.
