Buffalo Thunder er det seneste skud på stammen fra den danske rockkvinttet The Love Coffin. En tung og støjende affære, der omfavner store temaer som kærlighed og længsel, men der samtidig indkapsler håb og drømme i en 17 minutter lang følelsesmæssig rusketur, hvor distortionindsmurte guitarfigurer og en hårdtslående trommeslager på overarbejde åbner op for The Love Coffins western-inspirerede indierock.
The Love Coffins popularitet har hastigt spredt sig i den danske undergrund siden de i 2015 udgav deres debutalbum Veranda. Det resulterede i en mindre europaturne, som de netop er hjemvendt fra. I slutningen af 2016 var The Love Coffin så klar med opfølgeren Buffalo Thunder, og denne nye EP beviser, at The Love Coffin rummer en vis diversitet som band, dog uden at de forlader det støjende, skramlende og lofi-producerede lydbillede. Buffalo Thunder er et stramt og støjende output, der balancerer på en hårfin grænse mellem folk og indie, dog med enkelte udskejelser der drager paralleller tilbage til 80’ernes britiske post-punkscene.
Buffalo Thunder sparkes i gang med nummeret ”New Morning Light”, der er lyden af et støjende guitarskrig, akkompagneret af bankende, nærmest dynamiske trommer, mens frontfigur Jonatan Magnussen vrider sin stemme og mestrer ethvert register.
Pladens anden skæring, ”Never Knew Your Name”, indledes af en hurtig western-inspireret rundgang fra en knastør akustisk guitar, hvorefter bandets sammenspil smelter sammen til endnu en smuk og støjende affære. ”Never Knew Your Name” rager højest af alle sangene og står uden tvivl som pladens absolutte klimaks.
På Buffalo Thunders tredje skæring, “Blind”, går vi langsomt ned i tempo og får rum til at trække vejret. En langsom guitarrundgang tøffer afsted, mens forsanger Jonatan Magnussen inderligt skråler: »And she doesn’t need your help«. Netop dette nummer udløser den helt store eufori. Om den noget mystiske sangtitel tegner et billede af en romantisk længsel efter en anden person, kan man kun gætte sig til, men de bragende instrumenteringer blandet med forsanger Jonatan Magnussens inderlig klang bliver til skudsikre indkapslinger af unge håb og drømme. Netop denne længsel kommer til udtryk et bestemt sted. Nemlig i nummerets sidste del, hvor en tæt tåge af hvid støj ligger tungt, mens Jonatan Magnussen skråler »Will I ever see you again?« Dette nummer sætter derfor et bundærligt aftryk, som viser, at The Love Coffin ikke er bange for at spille på følelserne.
Pladens anden halvdel går langsomt ned i tempo og dyrker det mere fængende, melodiøse udtryk. Det høres bedst på nummeret ”Before the Rain”, der sættes i gang af en langsom, men catchy melodi, hvor den hårdtslående trommeslager Alexander Vitus pisker løs på brædderne. Netop det kaotiske lydbillede og de dynamiske trommer kunne tyde på, at The Love Coffin har navne som Joy Division og Echo & the Bunnymen som inspirationskilder.
Det er tydeligt, at der er tænkt grundigt over de æstetiske udtryk. Buffalo Thunder er nemlig ikke blot en stak sange. Det er et stramt program, hvor enkelte brudstykker smelter sammen til et beundringsværdigt stykke kunst. Det ses f.eks. på pladens andensidste skæring ”Spinell”, som er et 59 sekunder langt klaverstykke med en grædende hvid støj i baggrunden. ”Spinell” fungerer som et pusterum, hvor der er tid til at tænke og falde til ro. Buffalo Thunder rundes af med den fire minutter og 12 sekunder lange “Sound of Warning”. En lang og tung stadionrocket affære, hvor tunge basgange og distortionindsmurte guitarfigurer igen buldrer derudaf. Igen viser Jonatan Magnussen et utroligt nærvær, og der bliver ikke holdt igen på følelserne, når han igennem hele pladen vrider og presser sin stemme. Det er skævt, men til tider pokkers smukt.
Buffalo Thunder er med andre ord en tung og støjende affære, der ikke ligger skjul på, at The Love Coffin værner om sin egen integritet. De er et band, der passer på sig selv og ikke lader sig påvirke. Hele pladen sprudler af charme og masser af overskud. Selvom Buffalo Thunder læner sig en del op af forløberen Veranda, er der alligevel et markant skel mellem de to outputs. Hvor Verandas tendens til det melodiøse og post-punkede lydbillede, som f.eks. kan høres på nummeret “These Fields”, fremhæver Buffalo Thunder en anden indgangsvinkel. Buffalo Thunder fremstår mere som den naturlige viderebygning på Veranda. Den er en lige så støjende affære, der både fremhæver det smukke og det absurde. Alt dette mixet sammen til en fejende flot produktion med masser af attitude og fire purunge hjerter, der banker på livet løs. The Love Coffin viser med denne EP, at de er et band i fremdrift. De har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene, og denne anden udgivelse fra det fremadstormende band viser både passion og potentiale.
