Hinds‘ navn stod bøjet i blå neon på Pavilion, men ti minutter inden koncertstart kl. 22.15 var der stadig kun få publikummer foran scenen. Man kunne overveje, hvor mange, der overhovedet har hørt om den spanske garagerock-kvartet, som debuterede i vinter med albummet Leave Me Alone. Der var nu også konkurrence fra især en samtidig koncert med hovednavnet Red Hot Chili Peppers. Heldigvis nåede en pæn mængde at samle sig, inden de fire kvinder gik på scenen med et »eeeeehh!« fra bandets ene guitarist og sangerinde, 25-årige Carlotta Cosials.
Bandet indledte med den skønt skramlede og melodiske ”Fat Calmed Kiddos”, et af de numre, hvor bandets to sangerinder supplerer hinanden – Cocials’ pibevokal og Ana Perrotes dybere vokal. Derefter præsenterede kvartetten sig selv: »Vi kommer fra et sted, der hedder Madrid!« Også for Hinds var det usikkert, hvor mange blandt publikum, der kendte dem. Men dem, der ikke kendte og holdt af Madrid-bandet i forvejen, kom hurtigt til det.
Hinds’ kombination af upoleret garagerock, gode popmelodier, uperfekte vokaler og 60’er-pop-guitarer er super charmerende. Med riff, der lyder af sommerstemning som på næste nummer, ”Warts”, skabte Hinds en god stemning under Pavilions teltdug, og så gjorde det ikke så meget, at skiftene mellem sangenes sektioner indimellem var lidt skabelontunge.
De fire spaniere var klar over, at der var konkurrence om aftentimerne på førstedagen af festivalens hovedprogram, og med store smil takkede Cosials os, fordi vi havde valgt at bruge »vores dyrebare tid« på koncerten. »Vi ved godt, at vi clasher med nogen… Hvad er det nu de hedder? Red? Hot?« Sangerinderne begyndte med små grin at synge Red Hot Chili Peppers’ ”By the Way”: »Standing in line to see the show tonight…« og publikum faldt ind. Efter en kort fællessang kunne bandet konkludere: »Nu kan I sige, at I har set Red Hot Chili Peppers. Vi er Hinds!«
Lige fra starten virkede bandet veloplagte og interagerede med publikum og kom med anekdoter, men efter bl.a. hittet ”Bamboo”, fik de spillet sig helt varme. Og efterhånden også løssslupne, hvor medlemmer i sidste del af sættet gik mere på besøg hos hinanden. Det så ud til, at de virkelig havde det sjovt med at være på Roskilde. Mod slutningen kom der mere rendyrket rock med huggende guitarer, og den bløde moshpit af fans foran scenen voksede.
Bandet spillede ”Garden”, og inden sidste sang fortalte de om en fyr, der før havde været på scenen sammen med dem i København, og om hans fine dans. Én blandt publikum viftede armene ivrigt i vejret. Cosials så ned på ham og udbrød: ”You’re here!” Igen fik han lov at komme på scenen og danse rundt med sjove bevægelser til en festlig afslutning på en times koncert, som gik alt for hurtigt. Bandet fra Madrid charmerede alle med deres positive tilgang og skramlende garagerock, der var præcis så uperfekt, som den skulle være. Det er bare dejligt at være til koncert med nogen, der viser, at de rent faktisk er glade for at være her. Det er nok ikke for meget at formode, at Hinds har sikret sig en del nye fans efter deres første koncert på Roskilde Festival.
