Normalt er London-baserede Factory Floor en trio bestående af Nik Colk, Gabriel Gurnsey og Dominic Butler, men sidstnævnte var ikke med på scenen lørdag aften i Koncerthusets foyer. Om det var den stækkede vinge, der gjorde oplevelsen til en noget fad en af slagsen, vides ikke, men nogen udpræget fornøjelse blev det aldrig.
Factory Floor er mest af alt kendte for deres repetitive flows, lange og medrivende passager og en industriel, mekanisk lyd, hvori der findes en vis æstetik. Men det kræver intimitet, og til det var foyeren simpelthen ikke egnet. Deres visuals var som min forestilling af et syretrip i sort/hvid, der burde have bragt publikum i en form for symbiose med lyden. Det havde ganske givet også virket, hvis gruppen havde fået et mere aflukket rum som f.eks. SonarDome by RBMA.
Som publikum er det svært at følge med i messende beats, der følger hinanden, når det er så let at lade sig distrahere og komme ud af flowet. Når Factory Floor opleves intenst, er det en oplevelse, der går helt ind i knoglerne, men denne aften nåede Colk og Gurnsey aldrig mere end at stryge publikum med hårene.
Industriel electronica er måske også lige hårdkogt nok til en åben scene en tidlig lørdag aften og synes mere skabt til klubkældre og andre mørklagte rum. Factory Floor burde kunne – og de kan – skabe en atmosfære uden hjælp fra club kids. Men denne aften kom de ikke engang ud over deres egen mixerpult, og min knoglemarv forblev ganske urørt. Desværre.
Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com
