Hvem kunne ikke tænke sig at tage på musikalsk skovtur i Grønflammeskoven med Synd & Skam som lyriske indpiskere og Af Med Hovedet-Far som naturglad rundviser? Okay, jeg kender nogle stykker, der ikke brænder voldsomt meget for sådan en udflugtskonstellation, men er man til næsten naivistiske, eksperimentelle og levende sange om naturen, kærlighed og begær skrevet i et både hverdagsagtigt og småkringlet sprog, så må Frisk Frugts nyeste plade da være noget for én.
Den europæiske spejlbue er efter sigende en moderne undersøgelse af den europæiske verdensmusik, der er blevet til efter bl.a. besøg på forskellige danske spillemandsmuseer og -arkiver og på Siegfrieds Mechanisches Musikkabinett i den sydtyske by Rüdeheim. I Anders Lauge Meldgaards kyndige hænder bliver det til et eklektisk sammenvævet værk med ligefrem lyrik, ukunstlede vokaler og en overordentlig bevægelig og uforudsigelig struktur. Og ja, til tider kammer det over i at lyde som noget fra børnehavens rytmikhold, hvor den enkeltes åbenlyse glæde ved sit pågældende – og i vid udstrækning hjemmelavede – instrument ikke formår at formidle andet end det: glæden. Andre steder er den naturfokuserede og registrerende lyriks ord strakt ud og forlænget, så det ærlig talt bliver lidt anstrengende at høre på. Tag som eksempel nummeret “Kærlighedssang nr. ?”, hvor ord som »diiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin« og »skøøøøøønt« simpelthen varer så lang tid, at man skulle tro, de var fire-fem-stavelses ord. Det har jo sin egen charme, som jeg formentlig bare ikke formår at se.
Anders Lauge Meldgaard har på albummet fået hjælp fra 12 musikervenner, der tilsammen udgør Splendours of Love Orchestra, og de gør sig på instrumenter som fagot, trombone, violin, tuba og obo – ud over en hel del flerstemmig sang. Orkestermedlemmerne tæller bl.a. kompetente figurer som klarinist og saxofonist Henrik Pultz Melbye fra Svin, eks-Under Byen-violinist Niels Grøndal og Marie Eline (Moko, Bleeder Group, Mit Nye Band) på vokal, Ipad og… vinglas.
Dvæler vi bare en anelse ved vokalsiden, så fungerer især Marie Elines lyse, let sørgmodige og fine vokal rigtig godt, og der er en oprigtig kvalitet i hendes næsten spæde røst, der balancerer godt med de blomstrende baggrunde af boblende lyde. Derimod er Anders Lauge Meldgaards egen vokal så ukunslet, at den næsten bliver uskøn og – i stedet for at fremstå som en naturlig del af det organiske lydbillede – stritter og gør opmærksom på sig selv i kraft af sin uskønhed. Musik behøver ikke gå skønhedens ærinde, og overordnet set er Den europæiske spejlbue da heller ikke en plade, der søger en harmonisk-skøn struktur. Snarere er den levende, spirende og legende, og et nummer som førstesinglen “Solhyldest 1. del”, den naturligt kaotiske crescondo-afslutter “Omdrejningsmusik solens mekanik” og i særdeleshed “Solhyldest 2. del” er helt uovertruffen eksperimentalmusik.
Sammenklistrede, forskellige former med en legesyg og springende energi kræver en del gennemlytninger og en både tålmodig og nysgerrig lytter, men hold da kæft, der er åbne horisonter på vej, når Marie Eline på “Solhyldest 2. del” synger de første strofer:
»Fuglen flyver langsomt og stenen smelter / den dag vi rider af sted på lysets klare stråle / toner så dybe at de forstener og andre så høje at de bliver til lys / hvad hedder den ting, man smider ud bag skibe / i vandet, når de sejler / for at måle deres fart?«
Nu er jeg ikke fisker, men det hedder vist nok en log.
