Små klokker klemter metallisk. Der er kaldt til samling ved bålet i den varme sommernat, hvor skyggerne bliver lange, og sanserne skærpes.
Man ser det for sig, når man hører første skæring på Everything Seems to Change. Men det er ikke en afrikansk stammekvinde, der synger op imod den mørke nattehimmel, og det er ikke stammens mænd, der akkompagnerer hende på håndlavede trommer.
Det er til gengæld fire danske musikere, der tilsammen udgør ethno-indie-gruppen Travelling Tribes. Og når vi nu ikke kan få det fuldstændigt autentiske, er de en helt udmærket erstatning. Ja, faktisk mere end det. Travelling Tribes kombinerer nemlig traditionel worldmusik med moderne indie/alternative-lyd og skaber på den måde et rum, hvor grimme grænser og kedelige kasser for en stund bliver glemt til fordel for et fokus på musikken og kun musikken.
Everything Seems to Change er Travelling Tribes’ første plade. Og som det er symptomatisk for debutplader, vil bandet gerne langt omkring på kort tid. Associationerne står i kø: lidt poprock-hygge, lidt shoegazer, lidt støj, lidt stilhed, lidt Deerhunter, lidt Doors – you name it. Og med både en mandlig og en kvindelig sanger og alverdens instrumenter har Travelling Tribes rigtig mange af lydens facetter i spil.
Personligt synes jeg, at bandets indstilling til musikken er indbydende. Jeg har tit, måske lidt bittert, brokket mig over bands, der har en lille fest med sig selv eller blot mumler deres klagesange i ørene på hinanden i stedet for at invitere lytteren med. Men Travelling Tribes formår at holde døren åben for lytterne, selv i de mere indadvendte passager.
Det hænger nok sammen med sikkerheden i det musikalske håndværk. Man lytter trygt, for gruppen har styr på, præcis hvor overstyrede trommerne skal være, eller præcis hvordan den kinesiske cello skal hvine. Allerbedst fungerer det på numrene ”Feather” og ”Everything Seems to Change”. Der er noget sært foruroligende over disse indslag – noget uforløst, der får lytteren til at spidse ører. Begge numre kan, samme med fire andre fra pladen, høres på bandets hjemmeside.
Og selvom jeg med pladen af og til godt kan blive lidt træt af overfloden af indtryk og referencer, tror jeg, at samtlige numre vil fungere glimrende live. En opadvendt tommelfinger til en spændende og sympatisk dansk verdensmusikudgivelse, der lægger afstand til eksotisme-klichéerne og lykkes med at udnytte hele den musikalske lydpalet til fulde.
