Frisk Frugt – Organiske fejltrin

 

Frisk Frugt og jeg må have verdens dårligste timing.

På trods af adskillige muligheder for – og overordentlig lyst til – at opleve manden live, så er det stadig ikke lykkedes mig. På Roskilde Festival 2011 spillede Frisk Frugt aka Anders Lauge Meldgaard en torsdag eftermiddag, hvor jeg selv sad og svedte på kontoret, og naturligvis var koncerten ifølge Undertoners Mikkel Arre »smittende, spjættende og helt igennem livsbekræftende«. Halvanden måneds tid efter fik jeg muligheden igen, da jeg befandt mig i udkantsdanmark sammen med ca. 150 andre øldrikkende københavnere til Sejerø Festival. Her var Frisk Frugt programsat til at spille fredag, men endte grundet forvirring og forvekslinger med at spille lørdag i stedet, hvor jeg allerede havde taget færgen hjem til hovedøen.

På lørdag den 25. februar spiller musikeren så (udsolgt) koncert i Botanisk Haves Palmehus, hvor han omgivet af planter og trykkende varme fremfører sine rytmer og arytmer. Virkelig et godt match, og naturligvis skal jeg på arbejde hele aftenen. Klædt ud som nonne skal jeg vistnok vaske 30 konfirmanders fødder. Med andre ord en aften, man mindes.

Så er det i det mindste godt at kunne repræsentere med en fortælling fra sommerens Roskilde, mens man har “Palmedrikkerens Vækkelses Blues” i ørerne. Tilbage i urinstøvet fortæller Anders Lauge Meldgaard om den netop overståede koncert på den omdiskuterede Gloria-scene:

»Det er vildt fedt, at Roskilde laver en mindre scene, hvor de også vil have mere eksperimenterende ting, men det er selvfølgelig svært, hvis folk ikke spiller så højt. Så kan det være generende med lyd fra de andre scener, men til min koncert var det ikke noget stort problem. Vi var trods alt også 12 mennesker på scenen. Men det er svært – man kan jo ikke lægge en scene nogen steder, hvor man ikke risikerer at blive overdøvet af de andre scener.«

Dans og ler

I anmeldelsen af koncerten kan jeg læse, at Frisk Frugt havde tre piger siddende ved scenekanten og lege med ler. De formede efter sigende noget, der lignede et græskarstort hoved med en lang hestehale. Og hvorfor så det?

»Det med leret er, at det har noget uragtigt over sig,« fortæller Meldgaard. »Det er et meget primalt materiale. Man kan forme ting ud af materialet, og på den måde hænger det godt sammen med musikken: at sidde og forme ting. Ideen var også, at de der hænder, der arbejdede med leret, skulle projiceres ud på de atten skærme, der var stillet op. Et andet bud på, hvad dans også kunne være.«

Fungerer det som en analogi over din tilgang til musikken?

»Ja, i forhold til organiske. Coveret [til Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite, red.] er også en lerfigur, jeg har lavet, så det hænger sammen, men det er svært helt at forklare.«

»Jeg havde rigtig meget lyst til at have dansere med på scenen, og så talte jeg med Sara Hamming, der laver mere performance-agtige ting, og på en eller anden måde kom vi frem til den her ide med at have et bord, hvor der sad nogen og lavede nogle ting i ler og have det som en form for dans.«

»Det endte så med, at Sara dansede ret meget rundt med det der ler, hvilket kom lidt bag på mig. I starten var hun ikke så meget for at danse, men da vi var i gang, så blev der danset rigtig meget.«

»Noget af det, vi oplevede i Afrika, var kombinationen af musikken og dansen. Næsten alle steder, hvor der var musik, så dansede folk. Det kom bag på mig, for jeg er ikke så vant til at se folk danse. Også derfor havde jeg lyst til at have dansere med og har også haft det før.«

»Vi vil imidlertid prøve at gøre det til vores eget. Vi skulle ikke bare have afrikansk dans, men prøve at gøre det til noget andet og til vores eget udtryk, så det ikke bare blev copy/pastet, men mere brugt som grundsten.«

Den traditionsløse musik

Frisk Frugts flirt med den vestafrikanske musik er efterhånden blevet beskrevet adskillige gange, men for en bleg forstadstøs er det alligevel interessant at dykke ned i. For hvorfor er den vestafrikanske musik så tillokkende?

»Nogle af de ting, vi oplevede i Afrika, var den der tyngde, der er i, at musikken er blevet overleveret fra far til søn. Det er svært at komme til at spille musik, hvis ikke man er fra en musikfamilie, og på den måde findes der en direkte linje i overleveringen fra far til søn. I vestlig musik kan man godt blive træt af, at musikken skal være så designet. Jeg kan godt lide, at det også kan blive spirituelt, fordi det er så stærkt i en tradition.«

»Men den vestlige musik er ikke traditionsløs. Traditionerne er bare blevet sprængt til atomer. Med internettet og Youtube er der så mange kanaler, der sender ting ud i alle mulige retninger. Det står på mange måder i stærk kontrast til at være med til et bryllup i en landsby, hvor der ikke er de muligheder.«

Kommer du selv fra en musikalsk familie?

»Min morfar spillede rigtig meget. Han var spillemand og spillede harmonika, men arbejdede med noget andet. Han ville gerne spille mere og købte instrumenter til mig og min bror. Han gav mig bl.a. whiskers, fordi han syntes, trommestikker larmede for meget.«

Legebarnet regerer

Den måde, Frisk Frugt bruger titler på – især på Guldtrompeten med titler som “Yes, nu skal vi ud i bilen og vi bestemmer selv hvad vi må” – tyder på en vis form for naivisme, hvor legen bliver et værktøj og brugt som middel. Man kan godt få indtrykket af, at der er færre legende elementer på Dansktoppen møder Burkina Faso… Meldgaard fortæller:

»Ja, Danskoppen møder Burkina Faso… er mere seriøs og udtryk for en række processer. Guldtrompeten blev til på en enormt legende måde og med færre ideer om, hvad den skulle være, og så ville jeg gerne lave en ny plade i Frisk Frugt-navnet. Jeg endte med at tage til Berlin for at lave Burkina-pladen færdig. Jeg havde så mange ambintioner, der skulle være repræsenteret, for at jeg var glad.

Er du et legebarn?

»Ja, det tror jeg.«

Hvordan fastholder man så den legende tilgang til det at skabe musik?

»Det kan også være svært. På den måde har jeg haft meget sjov ved at kunne optage ting selv, det giver en masse frirum til at prøve en masse af uden at skulle spørge andre. Hvis man har lydudstyr selv, så kan man kaste sig ud i et eksperiment. Hvis man arbejder sammen med folk i et band skal man være enige om alt ud over at jamme. Når man sidder i et studie, kan man bare klippe det væk, man ikke kan lide, og lege sig frem.«

»Nogle gange har man et billede af, hvordan det færdige nummer skal være, og så prøver man at lave det. Andre gange er det måske ikke så fedt, og så finder man det frem senere og finder en bid, man kan bruge. Alle mine samples er ting, jeg selv har indspillet eller optaget, så det er en collage-måde at arbejde på, hvor man bygger med en masse elementer, indtil man er tilfreds.«

Frisk Frugt og anæmisk indie

Enhver, der har forsøgt at google sig til enten billeder af eller oplysninger om Frisk Frugt, ved, at man meget hurtigt ender med en masse info og fotos af struttende pærer og tilbud fra Aarstiderne. Derfor er det vel oplagt lige at spørge ind til ideen med navnet ‘Frisk Frugt’. Anders Lauge Meldgaard forklarer:

»Jeg kan godt lide, at navnet hænger sammen med den måde, jeg tit arbejder på: Ved at optage de der spontane og intuitive ting, der får lov til at stå og være lidt rå, og samtidig er der en analogi til det friske. Andre synes måske, det lyder ufærdigt, når musikken får lov til at stå i en lidt uprøvet eller spæd form.«

»Grunden til, at bandet faktisk hedder Frisk Frugt, er, at jeg engang var til en koncert, hvor jeg bagefter sad i backstage-lokalet med Jesper Zeuthen [jazzsaxofonist, red.]. Ind i lokalet kom så en hiphopper, der var helt nede i kulkælderen, og for at gøre ham glad, så tilbød Jesper Zeuthen ham et stykke frisk frugt.«

En venlig gestus, må man sige. Tilbage på Roskildes festivalplads er interviewet ved at være ovre, og Meldgaard udnytter de sidste minutter til at opsummere fascinationen af det vestafrikanske, som er så svært egentligt at sætte ord på.

»Burkina-pladen er et forsøg på at kombinere de forskellige inspirationer, det dansksprogede med det vestafrikanske, som jeg også lavede på Guldtrompeten. Fascinationen var mest den der glæde, der forbandt dansen og musikken og det ekstremt rytmiske. Det er meget heftigt at opleve og meget anderledes. F.eks. er der ekstremt lange numre på 20 minutter, hvor det handler om nogle andre ting end en eller anden smart hook-line og meget mere det sociale, om at danse og om den ting, man har sammen. Det gjorde meget stærkt indtryk på mig i sin tid.«

Er den vestlige pendant så anæmisk indiemusik?

»Nu om dage kan man lave al musik på computeren, så alt ligger perfekt og passer i et bestemt grid, og det er simpekthen så røvkedeligt. Det skal lyde levende af mennesker og musik, og man skal kunne høre, det er et menneske, der spiller på instrumentet. Og at der er fejl.«

Jeg håber inderligt, jeg får mulighed for at opleve Frisk Frugt næste gang, han spiller. Jeg håber, der bliver ler og dans, masser af fejl og at jeg ikke skal vaske fødder på 30 konfirmander fra Indre By.

Frisk Frugt spiller i Botanisk Haves Palmehus lørdag den 25. februar klokken 20.00 i forbindelse med Frost Festival 2012. Koncerten er udsolgt, men du kan læse mere her.