Roskilde Festival ’11: The Tallest Man on Earth, 02.07.11, Odeon

The Tallest Man on Earths koncert var yderst behagelig, men aldrig virkelig interessant.

Det famøse spørgsmål – er Kristian Mattson nu virkelig også verdens højeste mand? – stod for mit vedkommende ubesvaret hen, da han forlod Odeon efter en times koncert lørdag eftermiddag. Med så mange mennesker, især af svensk herkomst, stuvet sammen under teltdugen, var udsyn til scenen kun de høje eller heldige forundt, men hvad gjorde det, når vi nu ikke var kommet for at se, men for at høre den mere eller mindre himmelstræbende giraf.

Mattson har især med sit andet album, sidste års The Wild Hunt, skabt sig en hengiven fanskare, og det var tydeligt, at de var med ham gennem hele koncerten. Hans musik var da langt hen ad vejen også den perfekte måde at starte en hektisk koncertdag på – en mand, en guitar, dygtigt fingerspil og nogle iørefaldende melodier, som du hurtigt kunne synge med på, hvis du da kunne overdøve naboen.

Således var det en koncert med et ikke uvæsentligt element af feelgood, og det var da også rigtig behageligt at hensynke i glitrende, fingerspilsdrevne melodier som “Love Is All” eller rokke med til mere twangede indslag som “King of Spain”.

Om koncerten var musikalsk horisontudvidende, er en anden snak. Mattsons numre har – de gode melodier til trods – tendens til at blive ensformige, da de i deres opbygning sjældent adskiller sig fra hinanden. Derfor fungerede det godt, at Mattson undervejs hev en bassist og en trommeslager på scenen for gennem en lille håndfuld numre at skabe et opbrud med en mere nuanceret, folkrocket lyd.

Men han kunne med fordel være gået endnu længere. Samtlige numre, der indgik i lørdagens sæt, blev leveret uden afvigen fra albumversionerne, og med sit dygtige guitarspil som sit stærkeste kort burde Mattson uden større anstrengelser være i stand til at bearbejde sit materiale og lade eksperimenterne få plads. Det gjorde han ikke på Odeon, og derfor kom den timelange koncert til at virke som en hyggelig, vellydende, men også lige vel ensformig oplevelse.