Udenfor raser en vild storm med torden og lynild, og indenfor i Glorias klistrede halvmørke spiller Minnesota-bandet Dark Dark Dark for et fuldt telt. Publikum er formentlig en hel del større i antal, end de ville have været, hvis ikke himmel og jord stod i et udenfor, men det massive fremmøde er ellers godt optaget af koncerten. Jeg kigger nervøst rundt efter brandveje.
Dark Dark Dark undgik ikke helt regnvejret lørdag. Foto: Tod Seelie.
Nona Marie Invie sidder ved det elektriske klaver i midten, og på trods af dets releativt metalliske klang, så står hendes både melankolske og stærke vokal og vibrerer i den tunge luft under åbningsnummeret, “Something for Myself” fra det seneste album, Wild Go. Andet nummer er en mere upbeat version af “Say the Word” fra selvsamme plade, og mange af numrene synes generelt at blive jaget en smule igennen denne aften. Det er ærgerligt, da der går lidt af den langsommelige dynamik tabt på den måde. Den intensitet, som bliver skabt på det seneste album, bliver desværre aldrig helt præsent. Medsangskriver Marshall LaCount synger “Heavy Heart” med bævende stemme, og måske det jagende tempo i virkeligheden stammer fra god, gammeldags nervøsitet.
Bedre går det under de hurtigere numre som åbningsnummeret fra Wild Go, den medrivende “In Your Dreams”, hvor Invie synger: »Don’t say nothing, no / I can see when you’re lying oh / When you’re alone, you’re so alone,« mens koret synger med, og folk klapper. Kombinationen af kammerfolk og -pop er medrivende og let at forholde sig til, og de mange nye lyttere synes at finde sig fint til rette under den musikalske paraply.
Lyden af den masssivt tordnende regn fortager sig også langsomt, mens “Celebrate”, hvor harmonika, klarinet og trompet understøtter Invies bølgende melodilinje, vugger båden indenfor med teksten. Nona Invie synger passende: »Do you love me / Do you love the breeze / When you stand on the deck / Of a boat on the sea,« og ud over tre-fire numre – som titelnummeret fra Bright Bright Bright-ep’en fra sidste år – stammer de fleste sange på sætlisten fra det nyeste album.
»I’m sorry if I brought the thunder storm,« siger Invie eftefølgende i mikrofonen og fortsætter trist-lakonisk: »It’s my fault.« Publikum er imidlertid et tilgivende folkefærd, og da det tilnærmelsesvise hit “Daydreaming” kommer på sidst i sættet, er det også okay med et par spande vand udenfor. Passende afslutter Dark Dark Dark med “Robert” og de smukke og triste linjer: »Step foot out of this lonely house / You don’t have to turn around, no / But tell me where you’re going, oh / Tell me where you’re going, oh / Oh Robert keep your hands dry /Robert keep your hands out of sight.«
Jeg forsvinder ned ad trappen på højre hånd og ud ad udgangen, før det går galt.
