Dragontears, der består af medlemmer fra danske psykedeliske baroner som Baby Woodrose, On Trial og Spids Nøgenhat, tager nu det sidste lsd. Efter tre albums slutter det med de 37 syredryppende minutter, der er endt på Turn On Tune In Fuck Off!!.
Meget symbolsk er det også dystre toner, der flyder ud af højtalerne. Med temaer som dommedag og konspirationsteorier bliver lytteren tabt ned i et stort varmt bad af psykedeliske lyde: voldsomme klaverer, fuzzguitarer og -flader, der fortoner sig i et det uendelige. Så selvom det er det sidste stik fra Dragontears’ hånd, sætter det sig i lytterens bevidsthed, hvis man er bare det mindste til psych fra dengang, da mor var dreng.
Selvom der kun er seks numre på pladen, er der alligevel blevet plads til stor spændvidde. Der er hårdkogt garage-agtig psych i den dystre og mørke “Two Tongue Talk”, hvor guitaren hvirvler løs, mens synthesizerne næsten rabler derudaf. Alt imens synger Lorenzo Woodrose, at han »don’t believe your two tongue talk.« Det er stærkt, dystert og på en eller anden måde nedslående. Et kosmisk skænderi finder sted. Det hele ender i en hvirvelvind, der får mig til at tænke på 13th Floor Elevator.
Det er egentlig meget fedt, men der, hvor pladen for alvor har sine stærke sider, er dér, hvor tempoet bliver sat ned, og numrene bliver båret frem af psykedeliske lydeffekter og Lorenzos umiskendelige stemme. I “My Friend” er det netop Lorenzos stemme og akustiske guitar, der løfter sangen om en ven, man ikke har set i lang tid. Der tænkes tilbage på tiden, hvor man gik ud og drak og blev høj på alle tænkelige måder. I slutningen af sangen bliver den akustiske guitar afløst af et jamrende klaver, der næsten virker kvælende.
Pladens længste nummer, “William”, indledes med kirkeklokker, og så er scenen ligesom sat. Fulgt op af trommespil, der lyder, som om det er lige ved at falde fra hinanden. Her er tempoet næsten ikkeeksisterende, og mens trommen snubler af sted, syrer guitaren ud bag det hele. Sunget på dansk og med tekstbidder som »alting falder fra hinanden« og »verden ender, vinden vender«, er pessimismen til at få øje på.
Turn On Tune In Fuck Off!! er da også et tungt dommedagsalbum, der emmer af syre. Et godt album, der gør det lidt trist, at dette er sidste skud fra Dragontears. Men eksperimenterne tager Lorenzo heldigvis med sig tilbage til Baby Woodrose, og det skal nok blive godt.
