»Tag ordet / vær sød ved det ord,« lyder det i en passage på Mouritz/Hørslev Projektets andet album, Blik, bang bang – og Pavilion-publikummet tog sødt og imødekommende imod Lone Hørslevs ord. Forfatterinden åbnede søndagens koncert med en digtoplæsning, og folk lyttede i tavshed. Der var en nærmest andægtig stemning, der varslede, at det kunne blive en strålende indledning på søndagsprogrammet. Helt så god blev koncerten med Lone Hørslev, Mads Mouritz og deres fem bandkolleger dog ikke.
Hørslev og Mouritz nyfortolker ordet 'campinghabit'.
For mens publikum var søde ved Hørslevs ord, da hun læste op, var lydforholdene alt andet end gode ved ordene under første halvdel af koncerten. I “Link til lykken” forsvandt Hørslevs korsang, i “Fanden for fanden” skøjtede rundhyl gennem lydbilledet, og at både Hørslev og den kvindelige keyboardspiller sang kor i “Hus og have”, var umuligt at høre. At forfatterinden heller ikke selv behandlede ordene helt godt med sine noget vakkelvorne bidrag til vokalharmonierne i “Når du når mig”, hjalp ikke på oplevelsen.
Men da bandet straks derefter leverede en energisk, vellydende version af den fine forelskelsessang “Blik, bang bang”, vendte lykken. Hvor de første 20-25 minutter rent musikalsk primært udmærkede sig ved Oliver Hoiness’ legende, lyriske guitarspil, der elegant farvede og forrev teksternes stilfærdige poesi, blev titelnummeret startskuddet til, at hele bandet meldte sig ind.
“Jeg drikker snaps” og “Svampeplukker” havde et besnærende drive, og derefter lykkedes det med “Kom kom kom” for første gang bandet at få et af de afdæmpede numre til at løfte sig. Ønsket om ukompliceret kærlighed i den iørefaldende “I kirken” lød endnu mere indtagende end vanligt, og sangen understregede, hvordan Mouritz’ melodier og lyse vokal kan hæve Hørslevs tekster op til et helt nyt niveau. Han tog ordene og var sød ved dem – og da både lydmanden og resten af bandet fulgte ham, endte koncerten som en rar søndagsoplevelse.
