Karussellen kører i fuld skrue fra start, når de to amerikanske søstre, der til sammen udgør det spidsfindige tomandsorkester CocoRosie, sætter gang i deres tredje udspil, The Adventures of Ghosthorse and Stillborn. Med en blanding af de bedste ingredienser fra den skøreste instrumentfabrik bliver den ene legesyge ingrediens genialt parret med den anden. Resultatet: finurlig musik.
På The Adventures of Ghosthorse and Stillborn tager CocoRosie med de poetiskklingende, borgerlige navne Sierra og Bianca, fat i tråden fra deres forrige albums. Det står igen på spøjs musik, der nok vil kræve sin lytter. Men denne gang er vi landet direkte ned i en legetøjsfabrik, hvor lyde fra spirrevipper, spilledåser, babyer, balloner og blokfløjter styrer musikkens udvikling. Søstrene lykkes på fin og kreativ vis med at skabe et underfundigt, men stadigt enkelt akkompagnement til deres hvæsende og skæve stemmer.
Med det fænomenale åbningsnummer “Rainbowarrios” bliver pladen sat i gang med maner. En uskyldig skønsang bliver hurtigt blandet med et fast beat, der ligger lige til højrebenet for en lyrisk-pludrende rap fra Bianca. Allerede på dette stadie må man gå ud fra, at den mest forudindtagede lytter straks får sat sine fordomme i skak. For godt nok er det forståeligt, hvis man kan have tendens til at føle sig CocoRosie-mæt af dage, men på dette album kommer de to søstres særskilte talenter virkelig til deres ret.
Biancas sang, der veksler mellem en skræmmende heksestemme og en lyrisk rappende eventyrstemme, står i smuk kontrast til Sierras rene og til tider pompøse operastemme, som den høres i “Houses”. Således får de to søstre sammen ført lytteren på en eventyrlig tur i rutschebanen, hvor der bliver taget nøje hånd om de obligatoriske op- og nedture.
“Japan” er et glimrende eksempel på dette pludselige skift i sindstemning, hvor den euforiske gøglerstemning pludselig slår over i en uhyggelig skønsang, der lyder som en skinger sav.
Kontrasten ser man også mellem numrene. Mens det ene nummer er ved at fyre op til en fest, er det næste mere egnet til en reflekterende regnvejrssøndag, hvilket “Sunshine” er et godt eksempel på. Selv om titlen lover noget andet, viser den skrøbelige sang, der kun er akkompagneret af få anslag på et klaver, CocoRosies mere eftertænksomme stil.
Det er især i symbiosen mellem den fandenivoldske karnevalsstemning og den mere skræmmende gyserstemning, at pladen glimrer. Mellem de klassiske elementer, de finurlige lyde og den poetiske, hæse rap får CocoRosie tilført deres særegne univers endnu et niveau.
På The Adventures of Ghosthorse and Stillborn får CocoRosie vist, at de forstår at forene vidt forskellige elementer til intelligent musik. Deres særhed er særdeles god, men kræver dog nok stadig en tålmodig lytter.
Lyt til “Rainbowarriors”:
[audio:http://www.tgrec.com/media/3753.mp3]
